Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bernstorff, Andreas Peter Greve, 1735-97, Statsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
man maatte derfor søge at bringe det dertil, at Gustav
III blev forpligtet til at sammenkalde Stænderne hvert
3. Aar. Videre Forandringer i den svenske Forfatning
holdt B. for overflødige. For at opnaa sligt mente
han, at Rusland og Danmark havde Ret til at slutte
sig sammen med Oppositionen i Sverige imod Kongen,
og han søgte endog at drive Cathrine II frem i den
Retning. Men hvor ivrig Kejserinden end havde været
for at fastslaa Aftaler 1773 med Danmark-Norge, der
vare truende for Gustav III, gjorde hun ikke senere
Alvor deraf. De russiske Ministre hørte kun «med den
yderste Lede» Tale om de svenske Forhold. Aarene gik
rolig hen.
I det B. endnu paa denne Tid gik ud fra, at Sverige
var Danmark-Norges «altid virksomme og uforsonlige
Fjende», ja «dets eneste naturlige Fjende, saa længe
Grænselandene til Holsten ejedes af svagere Magter»,
kom han til ogsaa at opfatte Frankrig, der stedse i
denne Tid stod Sverige nær og betalte det Subsidier,
som en «fjendtlig Magt», medens Frankrigs bitre
Modstander England ikke mindre end Rusland maatte
gjælde for at være Statens «naturlige Ven». Den
store og fordelagtige Handelsforbindelse, hvori
man stod med England, forøgede hans Interesse for
denne Stat. Dette var en Hovedgrund til, at han
under den nordamerikanske Frihedskrig, især da
Frankrig optraadte paa Amerikanernes Side, holdt
det for at være en Ulykke, saafremt England bukkede
under. Vistnok havde de Stridspunkter, som gjentagne
Gange under de store Søkrige vare komne op imellem
Danmark-Norge og England, ogsaa under denne Krig
fremkaldt alvorlig Uenighed imellem Regeringerne
i London og i Kjøbenhavn. Der klagedes særlig med
Bitterhed fra dansk-norsk Side over, at Englænderne
fortolkede Begrebet Kontrabande paa en traktatstridig
Maade og derved lagde utaalelige Hindringer i Vejen
for de danskes og Nordmændenes Handel paa de Lande,
der vare Englands Fjender. Men B. haabede at kunne
løse denne Konflikt uden noget Brud. Da Rusland
stod i et venskabeligt Forhold til England, og
dets Holdning under den store Krig kunde tænkes at
ville faa stor Vigtighed, foreslog han denne Stat
et Nevtralitetsforbund (28. Sept. 1778), hvorefter
begge Riger skulde værne om deres Skibsfart ved fælles
Rustninger og i Forening søge at faa England til at
gaa ind paa visse billige Grundsætninger med Hensyn
til de nevtrale Staters Skibsfart. Men dette afslog
Kejserinden; hun vilde ikke indlade sig paa andet
end nogle Forholdsregler for at værne om Handelen paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
