Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bernstorff, Johan Hartvig Ernst Greve, 1712-72, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Subsidietraktat med denne Stat af 27. Febr. 1754,
lykkedes det ham dog at holde Danmark-Norge uden
for denne Krig og den med den i nær Forbindelse
staaende store Sø- og Kolonialkrig imellem Frankrig
og England. Som sædvanlig frembød denne Søkrig store
Vanskeligheder og Farer for den nevtrale Skibsfart,
især paa Grund af de engelske Kaperes Overgreb,
der begunstigedes af Regering og Domstole. Da den
dansk-norske Skibsfart i den nærmest foregaaende Tid
havde taget et godt Opsving baade i Middelhavet og
i Vestindien, var der dobbelt Anledning til at gaa
ind paa Forslag fra Sveriges Side om at sikre de
skandinaviske Staters Handel og Skibsfart ved et
væbnet Nevtralitetsforbund. En saadan Samvirken
kunde maaske ogsaa skabe et nærmere Forhold
mellem Regeringerne i Kjøbenhavn og Stockholm,
thi uagtet Hattepartiet, der den Gang var det
herskende i Sverige, havde fælles Interesse med
den dansk-norske Regering over for Adolf Frederiks
og hans Dronnings Arbejde paa at vinde en udvidet
Kongemagt, var Forholdet imellem de tvende Regeringer
kun koldt. Høpken, der var den ledende Statsmand i
Sverige, hadede Danmark med et ægte gammelsvensk Had
og viste idelig Kulde og Mistro. Det Forbund, som
de tvende Stater trods dette nu enedes om (12. Juli
1756), blev affattet med stor Forsigtighed, for
saa vidt B. fik forhindret, at Fordringen paa, at
frit Skib gjør fri Ladning, blev optaget deri. Han
vidste, at Englænderne aldrig vilde indrømme dette,
og det stred ogsaa imod den dansk-engelske Handels- og
Skibsfartstraktat af 1670. Uheldigvis var det kun
kort Tid, Forbundet kunde gjøre Gavn. Aaret efter dets
Afslutning forenede Sverige sine Vaaben med Frankrig
imod Preussen; derved blev Forholdet vanskeligere
over for Preussens Forbundsfælle England, og det
forøgede Høpkens og hans Partivenners Uvilje mod
Danmark-Norge, da de saa, at dette ikke vilde gjøre
samme Svingning, men forblev nevtralt. Allerede 1758
var Nevtralitetsforbundets Rolle udspillet.
Samtidig var det et naturligt Ønske hos B. at holde
Landkrigen saa langt borte som muligt fra Danmarks
Grænser. De Hjemsøgelser, Meklenborg var udsat for
fra preussisk Side, vidnede klart om, hvor farligt
det var at være Nabo til de krigførende Magter. Det
lykkedes ham at sikre Hamborg og Lybek imod at blive
dragne ind i Krigen, og da Slaget ved Hastenbeck
(26. Juli 1757) havde aabnet Hannover for de franske
Hære, gik han med Glæde ind paa en Opfordring, som
baade fra hannoveransk og fra fransk Side rettedes
til Danmark om at mægle en Overenskomst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
