Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bille, Anders, 1578-1634, Rigsraad, til Rosendal - Bille, Anders, 1600-57, Rigsmarsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omegnen var ikke det bedste; han dadledes for
Haardhed og Kvindekjærhed; derimod roser Bertel
Knudsen ham for hans Kjærlighed til Videnskaberne. I
politisk Henseende var han en Modstander af Kongens
Deltagelse i Trediveaarskrigen og vistnok tillige
fjendtlig stemt imod Sverige. Han var ikke gift;
hans forlovede, Anne Rosenkrantz, en Datter af
Otte Christoffer R. til Boller, døde 1609 før
Brylluppet. Han selv døde i Begyndelsen af 1634.
Vedel Simonsen, Rugaards Hist. II, l, 117. Skånska
Herregårdar I: Rosendal. Fridericia, Danm. ydre
polit. Hist. 1629-60 I, 86.
J. A. Fridericia.
Bille, Anders, 1600-57, Rigsmarsk, Søn af Erik
Jensen B. til Rønnovsholm og Mette Banner. Hans
tidlige Interesse for Krigsvæsenet viste sig ved,
at han deltog i Christian IV’s Krig i Tyskland og var
med ved den Hærafdeling, som 1626 og 1627 kæmpede i
Schlesien; han synes allerede paa denne Tid at have
været Ritmester for det ene af de fynske Kompagnier af
Rostjenesten, en Stilling, som fornyedes for ham 1632,
da de to fynske Kompagnier gjenoprettedes. Han havde
imidlertid 1628 ægtet Sophie Jacobsdatter Rosenkrantz,
1631 var han bleven Lensmand over Rugaard Len, men
ombyttede 1634 dette med det fjærntliggende Øsel Len,
hvilket han beholdt til 1642. I dette Aar foregik
der en stor Forandring i hans Liv, i det han i April
eller Maj efter Kansleren Christian Thomesen Sehesteds
Anbefaling, der gik ud paa, at han var den danske
Adelsmand, som forstod sig bedst paa Krigsvæsenet,
blev udnævnt til Rigsmarsk; en stor Del af den
følgende Tids militære og politiske Begivenheder blev
derved knyttet til hans Navn.
Han havde saaledes i Foraaret 1643 næst efter Kongen
Kommandoen over den Hær, som samledes i Holsten mod
Hamborg. Langt alvorsfuldere blev dog hans Stilling
ved det kort efter paafølgende svenske Indfald. I
Dec. 1643 stod han i Middelfart med Kommandoen over de
Tropper, som det lykkedes at samle i Fyn og Jylland;
det blev hans Sag først at forespørge Torstenson om
Hensigten med hans Fredsbrud, dernæst at søge at møde
ham. B. havde sat sig fast i en forskanset Lejr lige
over for Middelfart; to Gange afslog han de svenskes
Angreb, men efter nogle Dages Kanonade maatte han
trække sig tilbage til Fyn, efterladende den største
Del af Lejrens Besætning som Fanger. Jylland laa
aabent for Fjenden, men ved Kongens Ankomst lykkedes
det at bringe den paa Fyn samlede Hær i en bedre
Orden, og Torstensons Haab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
