Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bojesen, Ernst Frederik Christian, 1803-64, Rektor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bojesen, Ernst Frederik Christian, 1803-64, Rektor,
født i Kjøbenhavn 21. Marts 1803, Søn af Etatsraad,
Postdirektør Rasmus Brun B. (f. 1774 d. 1840) og
Antoinette Brigite f. Gianelli (f. 1772 d. 1823). Han
blev først undervist privat af Forfatteren Caspar
Johs. Boye og kom derefter i Borgerdydskolen i
Kjøbenhavn, for hvis Rektor, Professor Michael
Nielsen, han altid nærede stor Beundring og
Hengivenhed. 1820 dimitteredes han til Universitetet,
hvor han studerede Theologi og tog sin Attestats
1824; men samtidig dermed drev han, uden dog at
følge Universitetsforelæsningerne, flittig Studiet
af de klassiske Sprog og virkede ogsaa fra 1821 som
Lærer i dem ved Borgerdydskolen. I Studenterlivet tog
han ivrig Del, og navnlig ledede han de musikalske
Øvelser og Underholdninger i Studenterforeningen, i
det han besad en betydelig, under Kuhlaus Undervisning
udviklet, Sans og Begavelse for Musik. Herved kom han
ogsaa i Forbindelse med den Kreds, der samlede sig om
Fru Anna Wexschall, deriblandt J. L. Heiberg og hans
Hustru samt Hartmann, og fra hendes Hus hentede han
sin Hustru, hendes yngre Søster Frederikke Lovise
Brennøe (f. 18. Marts 1810), Datter af Sejl- og
Kompasmager Peter Christian B. Efter sit Bryllup
tænkte han paa at søge Præstekald og holdt derfor
1830 sin Dimisprædiken og tog den kateketiske
Prøve; men da det kom til Stykket, kunde han,
i det han egentlig aldrig havde haft nogen dybere
Interesse for Theologien, ikke bekvemme sig til at
forlade sin Virksomhed som Lærer og Inspektør ved
Borgerdydskolen og sin Ven Professor Nielsen, der
havde tænkt sig ham som sin Efterfølger. Han skrev
nu sin Magisterdisputats «De harmonica scientia
Græcorum, pars I» (1833) og sin Doktordisputats «De
problematis Aristotelis» (1836), en Undersøgelse
om dette Værks Natur og Oprindelse, oplyst ved en
kritisk-exegetisk Kommentar til en enkelt Sektion
deraf, der handler om den græske Musik; begge Værkerne
modtoges med stor Anerkjendelse af August Boeckh, en
af Tysklands ypperste Filologer og særlig Avtoritet
paa dette Omraade. Ved det andet Arbejde var han
ogsaa kommen ind paa det Omraade af Filologien, der
blev hans Speciale, Bearbejdelsen og Forklaringen af
Aristoteles’ Værker, og hans filosofiske og filologiske
Studier herover bragte ham i nøjere venskabelig
Forbindelse med Poul Møller og Madvig. Det økonomiske
Tryk, hvorunder han levede i Kjøbenhavn, i Forbindelse
med, at Borgerdydskolen og dens strænge Styrer vare
komne noget i Miskredit, fordi de ikke harmonerede
med Tiden, vakte Ønsket hos ham om at forandre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
