- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
527

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bornemann, Anker Vilhelm Frederik, 1763-1854, Justitiarius i Højesteret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en mesterlig Gjengiver af sin fordums Lærer
J. H. Wessels «Johan v. Ehrenpreis.». At han derimod
langtfra var almindelig afholdt i de Kredse, i
hvilke han senere bevægede sig her i Kjøbenhavn,
fremgaar af forskjellige Udtalelser i de af L. Daae
udgivne «Breve fra danske og norske» (1876). –
Han ægtede 2. Juli 1794 Anna Caroline Svane;
efter hendes Død (3. Febr. 1803) giftede han sig
12. Okt. 1804 med Harriet Parsons (f. 25. Dec. 1772
i Devonshire i England, d. 22. Febr. 1866).

G. Kringelbach.

Bornemann, Cosmus, 1637-92, Professor og Borgmester,
var født i Haderslev 28. Dec. 1637; hans Fader var
ndfr. nævnte Lic. juris Philip Julius B. Efter at være
privat undervist blev han indskreven ved Universitetet
1652, hvor han studerede i nogle Aar, indtil han
1656 tog Bakkalavrgraden og rejste til Rostock
for at fortsætte sine Studier, men inden Aarets
Udgang kaldte Efterretningen om hans Moders dødelige
Sygdom ham tilbage. Den snart efter udbrydende Krig
holdt ham hjemme, og han deltog som Korporal ved
Studenterkorpset i Kjøbenhavns Forsvar. Da Krigsfaren
var overstaaet, gjenoptog han sine Rejseplaner og
begav sig 1660 til Danzig; med det nederlandske
Gesandtskab, der havde overværet Fredslutningen i
Oliva, fulgtes han der fra til Nederlandene, hvor han
væsentlig studerede i Franeker, besøgte siden Frankrig
og vendte tilbage til Danmark 1665. B. var som sin
Faders Søn vel anskreven hos Kongen, og en formaaende
Velynder synes han at have haft i Kansler Theodor
v. Lente. B. fik da ogsaa snart Embede, i det han
1667 ansattes som Professor juris ved Universitetet;
Aaret efter erhvervede han den juridiske Doktorgrad
for en Afhandling «de hereditate peregrinorum»,
og 1671 overtog han Funktionen som Vicebibliothekar
ved Universitetets Bibliothek, ved hvilket han 1689
succederede Oluf Borch som første Bibliothekar. 1684
og 1689 var han Rektor. Ved Siden af sin akademiske
Virksomhed havde han ogsaa anden Embedsgjerning, i det
han 1684 blev Borgmester i Kjøbenhavn, 1685 tillige
Assessor i Højesteret og 1689 Kancelliraad. B. døde
3. Sept. 1692. Hans Virksomhed har kun efterladt
sig saare svage Spor; en Disputats «de ostracismo»,
som han holdt i Franeker (1663), og en latinsk
Lejlighedstale udgjøre tillige med ovfr. nævnte
Disputats hele hans Forfattervirksomhed. B. havde
7. Okt. 1668 ægtet Ole Worms Datter Dorthe, f. 1644
d. 1707.

Universitetsprogram over B. Worm, Lex. ov. lærde
Mænd. Moller, Cimbria lit. Ny kgl. Saml. Nr. 361, 8vo.

G. L. Wad.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0529.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free