[Read further instructions below this scanned image.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med sine 3 Herreder (Gudme, Vinding og Sunds) samt Hindsholm,
Taasinge og 1/3 af Salling Herred synes alene at have kunnet
tilfredsstille en driftig Mands Virksomhedstrang, saa meget mere som
det blev F. B. overdraget at foretage den store Befæstning af
Nyborg, som strakte sig gjennem en Række af Aar og kostede
uhyre Pengesummer. Men ikke desto mindre bestyrede han ved
Siden heraf Hagenskov Len (med Baag Herred) fra 1551-53,
Tranekjær med Langeland fra 1553-60, ligesom han fra 1550-62
havde mindre Forleninger i Fyn (Krarup og Rynkeby) og som
Dronning Dorotheas Lensmand bestyrede Holme Kloster. 3 Fjerdedele
af Fyns Stift stode under hans Befaling, og han anvendtes
desuden i talrige Hverv, som laa uden for hans egentlige
Embedsvirksomhed. Denne falder i et Tidsrum, som var særlig betydningsfuldt
for Landet. Den nye kirkelige Organisation skuide føres
ud i Livet, og der krævedes hertil saa vel Stræng Hævden af
Kronens Ret som billig Hensyntagen til Enkeltmands Interesser.
Er end F. B. i sin Iver for at varetage Kronens Interesser undertiden
gaaet for vidt, saa at han paa enkelte Steder vakte Utilfredshed,
var dog den almindelige Dom over ham, at han var en
«from» og billigtænkende Mand, og det eneste Exempel, der er
bevaret om personlige Forhandlinger med ham, fremstiller ham
som en Mand med en sjælden retsindig Tænkemaade. Han var
tillige en i høj Grad dannet og udviklet Personlighed, ved hans
Bord førtes Samtaler om religiøse og filosofiske Problemer, hvori
han selv med Varme deltog, og paa hans Opfordring og tilegnet
ham udgav Niels Hemmingsen sin Kommentar til Jacobs Brev.
Sligt var en Arv fra Fædrenehjemmet, hvor ogsaa boglig Dannelse
og videnskabelige Interesser synes at have hersket.
I Egenskab af Slotsherre paa Nyborg traadte F. B. i et nært
personligt Forhold til Kong Christian III, der regelmæssig opholdt
sig her 2-4 Maaneder om Aaret. Den Gunst, hvori han stod hos
Kongen, bevarede han ogsaa hos hans Efterfølger, Frederik II.
Med dennes Tronbestigelse indtræder et nyt Afsnit i F. B.s Liv.
Medens hans Virksomhed hidtil havde været en Embedsmands
administrative Gjerning, traadte han fra nu af ind i det politiske
Liv og blev en af de ledende Mænd i Kongens Omgivelser. Den
krigerske Aand, som prægede den første Halvdel af Frederik II’s
Regering, deltes fuldt ud af ham og Broderen Jacob, der begge
stode i venskabeligt Forhold til den gamle Kansler Johan Friis.
Skjønt han ikke vides at have deltaget i Grevens Fejde eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
