- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
108

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF)

[Read further instructions below this scanned image.]

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

senere at have været i udenlandsk Krigstjeneste, fremtræder han
dog strax som en erfaren Krigsmand. Sit medfødte militære Talent
har han da sandsynligvis først udviklet under de store Befæstningsarbejder
i Nyborg, der foretoges under hans Tilsyn. Sin første
Krigergjerning udførte han i Ditmarskerkrigen som Overvagtmester,
men da Krigen med Sverige stod for Døren, fik han snart større
Opgaver at løse. 3. Febr. 1562 var han indtraadt i Rigsraadet, og
kort efter ombyttede han Nyborg med Styrelsen af Kjøbenhavns,
Krogens og Abrahamstrup Len. At det var Udsigten til den nær
forestaaende Krig, som foranledigede dette Bytte, kan ikke betvivles.
Han var en af de 4 Regeringsraader, som Kongen indsatte i
Kjøbenhavn, da han i Avg. 1563 drog med Hæren ind i Sverige.
Det følgende Aar kaldtes F. B. til personlig Deltagelse i Krigen.
Skjønt han 10. Febr. 1564 blev udnævnt til Anfører for det danske
Fodfolk, deltog han dog s. A. som Chef for Skibet «Solen» i
Søkrigen under Herluf Trolles Kommando. Hans Virksomhed til
Søs blev dog kun kortvarig, thi 10. Dec. 1564 overtog han paa
ny Anførselen over Fodfolket, som han fra nu af beholdt under
hele Krigen. Skjønt de store Bedrifter, som udførtes i denne
Krig, væsentlig maa tilskrives Daniel Rantzaus glimrende
Krigerdygtighed, deler dog F. B. Æren saa vel som Ansvaret med ham.
Medens F. B. kommanderede Fodfolket, forbandt Rantzau
Anførselen over Rytteriet med Stillingen som Overgeneral. Da Norge
1567 blev angrebet af Svenskerne, og Akershus Fæstning belejredes,
sendtes F. B. med en Eskadre og en lille Hær til Norge, og det
lykkedes ham i kort Tid at besejre Fjenden og jage ham ud af
Norge med stort Tab. Paa dette Felttog havde han en selvstændig
Kommando, og det var formodentlig som Tak for den smukke
Krigsbedrift, at F. B. ved sin Hjemkomst blev udnævnt til Marsk
17. Avg. 1567. Sin største Vaabendaad udførte han dog i Forening
med Daniel Rantzau paa det berømte Tog til Sverige Vinteren
1567-68. Han anførte som sædvanlig Fodfolket, og skjønt Dan.
Rantzau paa dette Tog maa betragtes som den ledende Aand, saa
tilfalder der dog F. B. en meget stor Del af Æren for, at Toget
førte til saa smukt et Resultat. Han havde sædvanlig den Opgave
at indrette og befæste Lejren og at vaage over dens Sikkerhed,
medens Rantzau foretog sine talrige Expeditioner, og denne Opgave
løste han fuldkomment. Særlig tilkommer dog ham Æren for, at
Tilbagetoget lykkedes, thi det var ham, som imod Rantzaus Mening
i Krigsraadet satte igjennem, at Hæren førtes tilbage gjennem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free