Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clemens, Johan Frederik, 1749-1831, Kobberstikker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udnævnt til kgl. Hofkobberstikker med 400 Rdl. aarlig
Løn, og han mente nu at kunne forsørge en Familie. Han
havde været sin Bruds Vejleder i Kobberstikkerkunsten
— og hun har stukket adskillige endnu seværdige Blade
— som hun hans i Fransken.
Skjønt C. allerede 1778 var bleven agreeret ved
Akademiet i Kjøbenhavn, blev han dog først Medlem
1786 paa sine bekjendte fortræffelige Stik «Kronprins
Frederik» og «Louise Augusta». Aaret efter fremsendte
han til Akademiet sin fortrinlige «Sokrates» efter
Abildgaard og sin «Ossian» efter samme Mester;
Stikkene til «Niels Klim» skrive sig ligeledes fra
denne Tid. Om C. eller Terkel Kleve skulde stikke
Ewald — efter C.’s egen Tegning —, gik ikke af
uden Kamp; til sidst satte dog Wiedewelt igjennem,
at C. fik Arbejdet, og det skjønt Kleve kraftig
protegeredes af Enkedronning Juliane Marie. Ved
sit kunstneriske Talent vandt C. hurtig Anseelse
her hjemme som i fremmede Lande, og hans venlige
og beskedne Væsen gjorde ham afholdt af alle. Selv
den iltre og stundum alt andet end elskværdige
Abildgaard viste ham dog i det hele taget Velvilje
og Interesse. Med Preisler, Mandelberg, Wiedewelt og
Juel levede C. i nøje og hjærteligt Venskab.
I 1787 fik C. en Indbydelse til Berlin for at stikke
en af Frederik II’s Revuer efter Englænderen
Cunninghams Tegning, og i 1788 rejste han med
kgl. Tilladelse til den nævnte By, hvor han opholdt
sig i 4 Aar, ikke altid under de behageligste Forhold,
da Cunningham, med hvem han ofte maatte konferere,
og hos hvem han en Tid lang boede, var en raa og
brutal Person. I Berlin sluttede han Venskab med
den ældre Schadow og Chodowiecky og hædredes
med en Medlemsplads i Akademiet der, men havde
den Sorg at miste sin Hustru, der blev bortrevet
af Brystsyge. Hans Stik efter Cunningham er godt —
hvad der af Konturfejl kan være at paaanke ved det,
bærer ikke C., men Cunningham Skylden for —; da
det var fuldført, gik C. med kgl. Tilladelse 1792
til London for at stikke «Montgomerys Død» efter
Amerikaneren Trumbull. Dette udmærkede Arbejde var han
3 paa 4. Aar om og fik det betalt med 1050 Guineer,
en Pris, som uden at være høj dog stod i en skærende
Modsætning til den kummerlige Betaling, der ydedes
her hjemme for Kunstværker af enhver Art.
I 1795 vendte C. tilbage til Danmark, ihvorvel han
havde modtaget flere hædrende og fordelagtige Tilbud
fra Udlandet. Skjønt tysk af Fødsel og Herkomst
var han dog dansk med Liv og Sjæl, om end det Land,
hvor han var opvoxet og havde vundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
