- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
26

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Colbjørnsen, Christian, 1749-1814, Justitiarius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

allrede 1761; Moderen hed Anna Dorothea f. Røring
(† 1773). En Amtmand Christian Petersen, en dansk
født Mand, der var fjærnere besvogret med Familien
(s. ovfr. S. 25), tog sig af den 12aarige Dreng,
og efter at han havde ladet ham nogle Aar gaa i
Latinskolen i Christiania, førte han ham ind i
praktisk juridisk Virksomhed. Omtr. 1771 træffe
vi C. i Kjøbenhavn, hvor hans ældre Broder Jacob
Edvard C. (s. ndfr.) var en anset Sagfører. Først
et Par Aar senere blev C. indskrevet som Student
(17. Juli I773)? og — hvad der maa kaldes en
exempelløs kort akademisk Bane — allerede 2 Dage
efter blev han juridisk Kandidat med Laudabilis. 3½
Maaned derefter (11. Nov. 1773) fik han Bestalling
som Højesteretsadvokat. Overvejende praktisk som
C.s Udvikling havde været, var det naturligt, at
han aldrig blev en egentlig lærd Jurist. Han stod i
saa Henseende afgjort tilbage for Broderen. Men det
er som praktisk Jurist og som Embedsmand, han har
vundet sit store Navn, og højst sandsynlig har i saa
Henseende hans Uddannelse haft sine meget heldige
Sider. Han gjorde hurtig Lykke som Advokat ved sin
Skarphed i Tanken og sin slagfærdige Veltalenhed,
og det var formodentlig som en Anerkjendelse deraf,
at han 1776 fik Titel af Justitsraad; men han havde
en skrøbelig Helbred, han følte sig overanstrængt
ved Proceduren, og 1778 søgte han Exspectance paa
Amtmandskabet i Stavanger Amt. Det ser ud, som om
han ved denne Lejlighed har faaet Løfte om Embedet,
naar det blev ledigt; men da dette skete (1781),
blev dog ved en kongelig Kabinetsordre en 21aarig
Adelsmand, P. U. F. Benzon, hvis Kvalifikation var,
at han havde dansk-juridisk Examen, foretrukket
for ham, uagtet Rentekammeret gjorde opmærksom paa,
hvor dygtig en Ansøger C. var (s. II, 81). Saaledes
maatte C. blive i Kjøbenhavn, hvad der skulde vise
sig at være en stor Lykke.

Imidlertid var han 1780 bleven Kammeradvokat, en
Stilling, der knyttede ham nøje til Rentekammeret. Da
han 1781 i et Anfald af Mismod over Vanskeligheder
ved sin Stilling og maaske ogsaa over sin Sygelighed
ønskede at blive fri for Kammeradvokatstillingen,
fraraadede Rentekammeret det i en for ham meget
smigrende Forestilling til Kongen, og det blev
afslaaet med nogle stærke Udtalelser om den kongelige
Tilfredshed og Naade. Baandet imellem ham og Kammeret
blev endnu tættere, da Chr. D. F. Reventlow snart
efter Regeringsforandringen 1784 blev stillet
i Spidsen for dette Kollegium. Men samtidig kom
C. efterhaanden saaledes paa Kant med Højesterets
Justitiarius, Grev Osten, at han følte sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free