Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Como, Antonio, -1756-, Balletmester - de Coninck, Adolphe Louis Charles, 1814-72, juridisk Embedsmand, Politiker, dramatisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gunstbevisninger, saa at C. endog 1761 udnævntes til
Hofdansemester. Publikums Uvilje mod Ægteparret, som
udviste den mest brutale Adfærd mod det underordnede
Dansepersonale, tog imidlertid saaledes til, at der
i 1762 flere Aftener var stor Tumult i Theatret,
og skjønt man endelig opnaaede en Forsoning, var
Stillingen for C. og hans Hustru dog bleven saa
ubehagelig, at de søgte om og fra 9. Marts 1763 fik
deres Afsked fra det kgl. Theater.
Overskou, Den danske Skueplads II.
Edgar Collin.
de Coninck, Adolphe Louis Charles, 1814—72, juridisk
Embedsmand, Politiker, dramatisk Forfatter, tilhørte
en franskreformert Slægt, af hvilken flere nævnes
i det følgende. Hans Forældre vare Grosserer Jean
de C. (+ 1847) og Anna Elisabeth f. de Coninck
(+ 1826). Han blev født i Kjøbenhavn 3. Juni 1814,
dimitteredes 1831 fra Borgerdydskolen i Kjøbenhavn og
blev juridisk Kandidat 1836. Nogle Aar efter (1838)
blev han Kopist og 1848 Fuldmægtig i Landsover-
samt Hof- og Stadsretten, og i disse Stillinger
og senere udgav han, til Dels sammen med andre,
1840—71 «Juridisk Ugeskrift», som næsten udelukkende
var en Domssamling. Livlig af Aand og let greben
af Tidens Strømninger, sluttede han sig tidlig til
den liberal-nationale Opposition og skrev jævnlig i
«Fædrelandet». Ved den grundlovgivende Rigsforsamlings
Sammentræden i Okt. 1848 blev han dens Bureauchef
og fik den Opgave at indføre Stenografien i vort
parlamentariske Liv; han vedblev at fungere som
Bureauchef ved Rigsdagen indtil 1855, da han vendte
tilbage til Retten som Chef for dens Justitskontor. I
denne stærkt bevægede Tid deltog han ivrig i den
politiske Kamp og skrev navnlig mangfoldige Artikler,
de fleste uden Navn eller Mærke, i «Dagbladet»,
med hvis Redaktion han stod i intim Forbindelse;
han iagttog skarpt, om end tillige ensidig, havde
en udmærket Hukommelse og skrev, trods sit noget
tunge, af Domsakterne spolerede Sprog, en kvik og
livlig Stil, ofte med et humoristisk Anstrøg. Hans
Liberalisme var ikke af den demokratiske Art; han var
en ubetinget Modstander af Grundlovens almindelige
Valgret og følte sig i højeste Grad frastødt af
Bondevennerne og æsthetisk ubehagelig berørt af
dette Partis Førere og Medlemmer paa Tinge; efter
flere Aars polemiske Strejftog imod dem leverede han
dem et Hovedslag i sine «Politiske Breve» (Foraaret
1860). Disse talentfuldt skrevne, yderst skarpe og
hensynsløse Bidrag til det bondevenlig-menigmandige
Partis Karakteristik vakte en overordentlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
