Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Conradi, Georg Johannes, 1679-1747, Superintendent - Conradsen, Harald, f. 1817, Medaillør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skylden for, at der intet blev udrettet. Han udtalte,
hvad der saa tit siden er blevet gjentaget, at
Angelboerne talte et fordærvet dansk Sprog og enten
slet ikke eller kun ufuldkomment vilde kunne forstaa
Dansk, som det taltes i Kjøbenhavn.
C. var en flittig Mand, der jævnlig visiterede i sit
udstrakte Stift og ikke lod sig hindre af Sygdom
eller af de Anfald af Tungsindighed, der jævnlig
hjemsøgte ham. Han døde efter længere Tids Sygdom
7. Sept. 1747; hans sidste Ord vare: «Paa Korset
er min Krone!» — Af Skrifter har han kun efterladt
et Hyrdebrev, der blev udgivet af Provst Schrader i
Tønder. Det er senere et Par Gange blevet optrykt,
sidste Gang 1855. Desuden har han arbejdet med paa
en «Gesangbuch», der dog først udkom 1752.
Pontoppidan, Annales eccl. Dan. IV, 140 f.
Allg. Deutsche Biographie IV.
Helveg, Den danske Kirkes Hist eft. Reform., 2. Udg., II, 11. 68.
Allen, Det danske Sprog i Slesvig I, 184.
Fryxell, Berättelser ur svenska hist. XXIX, 165 f.
L. Koch.
Conradsen, Harald, 1817-1905, Medaillør.
Han er Søn af nedennævnte Johannes C. og født i Kjøbenhavn
17. Nov. 1817. C. begyndte i sit 15. Aar at
besøge Kunstakademiet og kom Aaret efter til
Billedhugger H. E. Freund. Faderens Forbillede
og Freunds Paavirkning styrkede hans Lyst til
Medaillørkunsten, medens han dog, uden Tvivl
til Gavn for sin senere Virksomhed, gjennemgik
Kunstakademiet som Billedhugger. Efter at have
vundet de to Sølvmedailler vandt han 1843 den mindre
Guldmedaille for «Boas og Ruth» og 1845 den store
for «Hektors Afsked med Andromache». Samtidig havde
den talentfulde og flittige unge Kunstner formaaet at
gjøre sig til Herre over Medaillørkunstens vanskelige
Teknik og udførte allerede i 1837 Medaillen pro
meritis, som Freund foreviste i Akademiet, hvor
den fandt meget Bifald. Aaret efter vandt han
den Neuhausenske Pengepræmie for Modellen til en
Specie og kom, rimeligvis som Følge deraf, til at
skære Stemplerne til Christian VIII’s nye Specie
med Kongens Portræt og det fuldstændige Rigsvaaben
med Hermelinskaabe og Vildmænd. Da Faderen trak sig
tilbage, blev han ansat som Medhjælper ved Mønten,
hvor Krohn var bleven Medaillør, og forblev i denne
Stilling indtil 1873, da han ved Krohns Tilbagetræden
blev Medaillør og som saadan udførte Stemplerne til
alle de nye Kronemønter.
Under denne Embedsvirksomhed var han dog fra 1846 med
Kunstakademiets store Stipendium paa Udenlandsrejse
i 4 Aar, under hvilken han bl. a. i Rom udførte
Medaillerne til Thorvaldsens og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
