- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
120

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Crüger, Simon, -1760, s. Krüger - Cunningham, John, -1652, Søofficer - Cypræus, Johan Adolf, 1592-, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Crüger, Simon, d. 1760, s. Krüger.

Cunningham, John, —1652, Søofficer, var af skotsk
Adelsæt og havde set sig vidt omkring i Verden, før
han 1603 ansattes som Skibshøvedsmand i den danske
Flaade. 1605 var han Chef for den Expedition, der
første Gang i den nyere Tid opsejlede Grønland fra
Danmark, særlig støttet til John Davis’ Opdagelser
1585—87 og vejledet af den engelske Styrmand James
Hall, der var forhyret i dette Øjemed. C. forlod
Kjøbenhavn 2. Maj med 3 Skibe, kom i Slutningen af
Maaneden ind under Kap Farvel, men kunde ikke naa Land
paa Grund af Is, stod op langs Isranden i Davisstrædet
og løb i Midten af Juni Maaned ind i Itivdlikijorden
paa 66° 33’ n. Bredde paa Grønlands Vestkyst, hvor han
forblev i henimod en Maaned og lod Kysten kortlægge
op til den 69. Breddegrad. Til Kjøbenhavn medbragte
han nogle indfødte, en stor Del eskimoiske Varer og et
Mineral, som blev anset for Sølvmalm, hvorfor Kongen
Aaret efter udrustede en langt større Expedition under
Godske Lindenov; i denne deltog C. som Skibschef. 1619
forlenedes han med Vardøhus og Finmarken og beholdt
dette Len til 1651. — 1625 giftede han sig med Ellen
Hundermark, Enke efter Anders Skram, og blev derved
senere Ejer eller Medbesidder af Familien H.s gamle
Herresæde Gjerdrup i Vestsjælland. Han maa være død
i den første Halvdel af Aaret 1652.

Grønlands hist. Mindesmærker III, 670 ff.
Lind, Kristian IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 166 f.

P. Lauridsen.

Cypræus, Johan Adolf, 1592—, Præst, var en Søn
af den ndfr. anf. Dr. jur. Poul C. og hans anden
Hustru, Gertrud v. Eitzen. Han blev baaren til
Daaben af Faderens Velynder, Hertug Johan Adolf af
Holsten-Gottorp, der gav ham sit Navn. Efter Skolegang
i sin Fødeby Slesvig gik C. til Universitetet i
Giessen, hvor han 1610 optraadte som theologisk
Disputator under den bekjendte Dr. Balthazar Mentzers
Præsidium. Siden studerede han i Wittenberg. Efter
sin Hjemkomst prædikede han jævnlig for Hoffet i
Slotskirken paa Gottorp, og det med saa meget Bifald,
at han 1618 kaldtes til Sognepræst ved St. Michaelis
Kirke i Slesvig. Under en svær og langvarig Sygdom,
hvori han faldt 1631, blev han imidlertid greben
af Religionsskrupler. Han havde allerede tidligere
taget Forargelse af de indbyrdes Stridigheder mellem
Protestanterne; nu voxede disse Betænkeligheder hos
ham, og som mangen anden anfægtet Sjæl syntes han,
at der maatte være Hvile

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free