Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dahlmann, Friedrich Christoph, 1785-1860, Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og fik Indfødsret. Han lagde sig efter det danske
Sprog og studerede den ældre og samtidige Digtning med
saa stor Iver, at han kunde udgive «Betragtninger over
Oehlenschlägers dramatiske Værker» (1812), som han
dog selv havde nedskrevet paa Tysk. Han var stærkt
betagen af den nordiske Oldtid og dens Gjenfødelse
i Oehlenschlägers Digtning; i Opfattelsen af denne
Digters Betydning stod han fuldstændig paa nordisk
Grund, i Modsætning til den almindelige Dom i Tyskland
baade den Gang og senere. Imidlertid kaldtes han ved
Morbroderens Indflydelse til Professor i Historie
ved Kiels Universitet (Maj 1812). Dermed var hans
Fremtidsbane anvist ham.
Medens han fra nu af kastede sig over de
historiske Studier i videste Omfang, fulgte han
tillige med den største Opmærksomhed de samtidige
Verdensbegivenheder, som han opfattede fra et rent
tysk-nationalt Standpunkt; ved Efterretningen
om Slaget ved Waterloo holdt han en begejstret
Festtale paa Universitetet. Samtidig blev han af
Ridderskabet kaldet til Sekretær ved dets staaende
Udvalg («fortwährende Deputation»). Det kunde da ikke
undgaas, at han med sin endnu mangelfulde historiske
Kundskab og sine stærke nationale Sympathier kom ind
paa en slesvig-holstensk Opfattelse af det danske
Monarkis statsretlige Forhold og med sin aabne
Sans for den nyere Tids politiske Ideer blev en
veltalende Ordfører for Hertugdømmernes formentlige
Forfatningskrav. I Forening med sine Kaldsfæller
begyndte han Udgivelsen af «Kieler Blätter», i
hvilke han nedlagde sine Tanker om en tidssvarende
Gjenoplivelse af de gamle slesvig-holstenske Landdage
efter engelsk Mønster med Tilsætning af borgerlige
deputerede, og som Ridderskabets Ordfører søgte han at
føre dem ud i Livet. Som et første Forsøg, foretaget
under højst uheldige Tidsforhold, mislykkedes hans
Bestræbelser dog aldeles: Forbundsdagen anerkjendte
ikke den holstenske Forfatning som faktisk bestaaende,
og enhver Tanke om fra dens Side at udstrække sin
Kompetence til Slesvig, blev bestemt afvist (1823);
men ikke des mindre var Spiren lagt til hele den
senere Bevægelse.
D. selv kom dog ikke til at deltage i denne; 1829
kaldtes han til Gøttingen, hvorfra han 8 Aar senere
maatte vandre i Landflygtighed som Deltager i den
bekjendte Protest mod Forfatningens Kuldkastelse;
efter nogle Aars Omflakken blev han 1842 Professor
i Historie i Bonn, hvilken Stilling han beholdt til
sin Død, 5. Dec. 1860. I det store Forsøg paa at
grundlægge et nyt tysk Enhedsrige, som gjordes i
Frankfurt 1848, spillede han en fremragende Rolle
som en af Førerne for det nationale Parti.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
