Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dampe, Jacob Jacobsen, 1790-1867, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skulde den valgte Repræsentation sætte sin Vilje
igjennem med Magt, i det Hæren gjennem Proklamationer
skulde opfordres til at gjøre Opstand. D.s Planer
vare endnu noget uklare og temmelig svævende, men
til deres Gjennemarbejdelse og praktiske Udførelse
besluttede han at stifte en Forening, efter at han
havde indviet nogle af sine nærmeste Omgangsvenner
i sit Forehavende. En af disse, Kapitajn Top ved
Livjægerkorpset, anmeldte imidlertid Sagen for
Politiet, og da den projekterede Forening i Nov. 1820
skulde holde sit konstruerende Møde, blev D. fængslet,
og hans Papirer beslaglagdes. Samme Skæbne fristede
hans Medvider, Smeddemester Hans Christian Jørgensen,
der havde bidraget til Udbredelsen af de Manuskripter,
hvori D. havde nedlagt sine Tanker. D. og Jørgensen
tiltaltes af Generalfiskalen for crimen perduellipnis
et læsæ majestatis, men da de ikke havde gjort sig
skyldige i udvortes Vold til Opnaaelsen af deres
Øjemed, og da der til Iværksættelsen af dette kun
var paatænkt Dannelsen af en Forening, bleve §§ 1
og 25 af Forordningen af 27. Sept. 1799 bragte til
Anvendelse paa dem. De dømtes begge til Døden, men ved
et Reskript af 14. Marts 1821 forandrede Kongen Dommen
til livsvarigt Fængsel paa Christiansø. Forgjæves
ansøgte D. om, at den oprindelige Dom maatte
blive staaende ved Magt og exekveret. Fra nu af
var D. fuldstændig tabt for det offentlige Liv i et
Tidsrum af 20 Aar. Først efter at han havde hensiddet
omtrent 5 Aar, 1821–26, som Fange i Citadellet, førtes
han til Christiansø, hvorfra han med en Afbrydelse fra
1831–32, da han flyttedes til Citadellet, forblev,
indtil hans Fangenskab mildnedes. D. var i den
første Periode af sit Fangenskab Gjenstand for en i
det hele temmelig ublid Behandling og et utaalelig
nærgaaende Tilsyn. Mærkværdig nok tænkte Frederik VI,
hvis Hjærte ellers var saa aabent for humane Følelser,
aldrig paa at benaade den politiske Fange, hvortil der
dog kunde have været et Slags ydre Anledning ved det
delvise politiske Systemskifte, der fandt Sted ved
Stænderinstitutionens Bebudelse og Indførelse. Med
Hensyn til D. stillede Kongen sig paa et strængt
legitimistisk og militært Standpunkt, i det han i
førstnævnte Henseende ikke kunde tilgive ham hans
Theori om Folkets Revolutionsret og i sidstnævnte
hans Forsøg paa at vække Oprørsaand i Hæren. Efter
Frederik VI’s Død oprandt bedre Dage for D. Ved
Reskript af 22. Maj 1841 bestemte Christian VIII,
at D. skulde løslades af Fængselet, dog saaledes, at
han skulde tage Ophold paa Bornholm og være undergiven
Politiets særlige Tilsyn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
