- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
229

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Degenfeld, Hannibal Baron, 1647-91, Officer - Degn, Thord, -1360-, Landstingshører

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Generalstaterne. Det lykkedes ham da ogsaa i Aarenes
Løb at vinde sig et saadant Navn for Tapperhed og
Dygtighed, at han blev kaldt til Danmark af Christian
V, der stadig i fremmede Lande søgte Officerer til
at føre Hæren i den forestaaende Krig. I Slutningen
af 1674 hvervede D. en Bataillon for dansk Regning
og deltog Aaret efter med stor Tapperhed i Wismars
Erobring. 1676 var han tilstede ved Landskrones
Belejring og Overgivelse og blev i Slutningen af
Aaret Generalmajor. Det paafølgende Aar stod han
under Ulrik Frederik Gyldenløves Kommando i Norge
og spillede en fremragende Rolle ved Marstrands
Erobring og i Toget til Jæmteland. Han blev siden
Generallieutenant, men forlod kort efter Freden
Danmark, hvorfra han førte en Hustru med sig, i det
han i Kjøbenhavn havde giftet sig med Anna Maria
Gersdorff, Enke efter Oberstlieutenant Matthias
Frederik v. Rech og Datter af Oberst Christopher
Frederik G. og Dorothea Gjedde, D. førte senere et
æventyrligt og omflakkende Krigerliv og erhvervede
sig som Feltmarskal i venetiansk Tjeneste ikke
alene et berømmeligt Navn paa Valpladserne, men
ogsaa store Rigdomme ved Bytte og Belønninger. Han
døde 16. Okt. 1691. Hans Enke, med hvem han havde en
Datter, giftede sig for 3. Gang med en Æventyrer,
en baireuthsk Regimentskommissær Ferschen, men
denne forlod hende, efter at de i Fællesskab havde
bortødslet hendes Midler. Hun begav sig derefter til
Kjøbenhavn, hvor hendes Slægtninger dog ikke vilde
have med hende at gjøre, og søgte til sidst Tilflugt
i Sachsen, hvor hun døde i trange Kaar. Hun begyndte
paa sine egne og sin Datters Vegne en Proces med sin
Svoger Ferdinand den blinde for at komme i Besiddelse
af H. D.s umaadelige Efterladenskaber, men denne,
den saakaldte Millionproces, blev først afgjort 1747
til Fordel for Huset Degenfeld.

Thürheim, Christoph Martin Freiherr v. Degenfeld, Wien 1881.

P. F. Rist.


Degn, Thord, –1360–, Landstingshører.
T. D. til Bjerregaard er formodentlig den Thord Diakon, som
1343 faar Pantebrev paa en Gaard i Haugh i Onsild
Herred. Han var Landstingshører ved Viborg Landsting
o. 1355-67 og er blevet mindet ved, at man har antaget
ham som Forfatter til den bekjendte Glosse til Jyske
Lov, der gaar under Navn af T. D.s Artikler. Det er
imidlertid i nyere Tid gjort i høj Grad sandsynligt,
at disse Artikler allerede forudsættes som tilværende
i Erik Menveds Forordning af 1304, og at Forfatteren
er den i denne Lovs § 7 nævnte Thord Litle, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free