- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
238

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Deichman, Carl, 1700-80, Jærnværksejer, Samler - Deichman (Deichmann), Evert (Edvard), 1680-1732, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev først Page og 1726 Hofjunker ved Frederik
IV’s Hof, hvor han forblev til Kongens Død, derpaa
Avskultant i Bergværksdirektoriet paa Kongsberg
og 1733 Assessor i Overhofretten i Norge samt
virkelig Kancelliraad. Efter at have erholdt en Arv
efter Farbroderen, ndfr. nævnte Admiral Evert D.,
bleve han og hans ældre Broder Vilhelm D. 1734—41
Medejere i Fossums og Bolvigs Jærnværker ved
Skien i Forening med Familien Løvenskiold, som
afkjøbte dem deres Andel. Fra 1753 vare de en Tid
lang Medejere i Ejdsfos Jærnværk. Begge Brødre vare
bosatte i Porsgrund, hvor navnlig C. D. beskæftigede
sig med sine videnskabelige Samlinger i forskjellige
Retninger og til Dels med videnskabeligt Forfatterskab
og litterær Korrespondance, f. Ex. med Gram,
Hielmstierne, Suhm, Langebek og Schøning. 1750
blev C. D. Medlem af Danske Selskab og 1758 af det
danske Videnskabsselskab. Efter at Broderen Vilhelm,
der havde Titel af Kammerraad, var død ugift i
Porsgrund 26. Febr. 1769, blev C. D. i Følge deres
reciproke Testamente af 20. Febr. s. A. Eneejer af
den ikke ubetydelige fælles Formue og Samlingerne af
Bøger og Naturalier. Disse sine Samlinger (Bøger,
Manuskripter, Natur- og Kunstgjenstande, Mønter,
Antikviteter osv.) skjænkede D. ved Testamente
af 28. Febr. 1780 til offentlig Brug i Christiania
tillige med en Kapital af 2000 Rdl. til Bibliothekets
Forøgelse. Dette, der aabnedes 1785 og siden ved
Gaver og paa anden Maade er voxet betydelig, er nu et
Kommunebibliothek for Christiania By under Bestyrelse
af sammes Magistrat og Formandskab. D. har, foruden
de af ham selv udgivne Afhandlinger af mineralogisk
og historisk Indhold, efterladt ikke faa interessante
Optegnelser i sine trykte Bøger og andensteds, for
det meste af specialhistorisk Indhold, hvoraf en
Del senere er trykt, f. Ex. i «Meddelelser fra det
norske Rigsarkiv» I. Han afgik ved Døden i Porsgrund
21. April 1780, ugift.


N. Nicolaysen, Norske Stiftelser III, 890.
Cancellie-Raad Carl Deichmans Samlinger etc., Chra. 1790, Fortalen.
Worm, Lex. ov. lærde Mænd.
Nyerup, Lit. Lex.

H. J. Huitfeldt-Kaas.

Deichman (Deichmann), Evert (Edvard), 1680—1732, Søofficer,
en yngre Halvbroder til ovfr. nævnte Biskop Barthol. D., født i
Kjøbenhavn 1680 (døbt 22. Jan.), blev Underlieutenant
1700, Premierlieutenant 1703, Kapitajn 1708,
Kommandørkapitajn 1710, Kommandør 1711, Schoutbynacht
1715 og afskedigedes 18. Sept. 1719. Aaret 1710
var han Chef for Orlogsskibet «Tre Løver» i Admiral
Gyldenløves

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free