Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - van Dockum, Carl Edvard, f. 1804, Søofficer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i tilsvarende Grad stige, hvorved en Sammenslutning af
alle Monarkiets Dele faktisk vilde blive gjennemført;
med Skuffelse maatte han dog i de efterfølgende Aar
se, hvorlunde Udviklingen kom til at bære i en helt
anden Retning. 1851 var han bleven Kammerherre,
1853 Kommandørkapitajn.
Ganske uventet anmodedes han i 1857 om at overtage
Posten som Gesandt i England, hvilket Hverv han
efter nogen Betænkning modtog. Ved sit aabne,
djærve og ridderlige Væsen vandt han snart i London
megen Sympathi og Anseelse og havde gjentagne Gange
Lejlighed til at vise sit Land væsentlige Tjenester,
hvis Natur imidlertid ikke ret vel nærmere kunne
omtales endnu. Ved Dannelsen af det Rotwittske
Ministerium i Dec. 1859 hjemkaldtes han pludselig;
Stillingen som Marineminister blev ham paa ny tilbudt,
men han afslog den. Kort Tid efter entledigedes han
fra sin diplomatiske Virksomhed, efter forinden
at være bleven dekoreret med Storkorset, og
traadte derefter – i 1860 – atter ind i Marinen
som karakt. Kontreadmiral. 2 Aar senere blev han
Flaadeinspektør, i 1863 kommanderede han en Øvelseseskadre i
vore Farvande og udnævntes vedr Krigens Udbrud
til øverstkommanderende for Styrken i Østersøens
østlige Del, som eftertrykkelig blokerede de tyske
Havne. Ud for Swinemünde bestod han her 17. Marts en
ærefuld Kamp med sit Flagskib, Fregatten «Sjælland»,
assisteret af Linjeskibet «Skjold», mod en tysk
Eskadre paa 2 Korvetter og 6 Kanonbaade, der efter
2 Timers Skydning atter maatte søge tilbage til Swinemünde,
hvorfra de saa godt som ikke vovede sig ud senere.
Under Ministeriet Frijs 1866 kaldtes van D. atter til
at overtage Marinens Bestyrelse; men Uoverensstemmelse
dels med Folketinget, dels med den nedsatte store
Militærkommission, hvilke ikke samstemmede med hans
Anskuelser om den Rolle, Marinen fremtidig burde
spille, frembragte snart Rivninger, der ikke kunde
andet end svække hans Indflydelse. Hertil kom desuden,
at van D. ingenlunde billigede General Raasløffs,
Krigsministerens, Plan om at afstaa vore vestindiske
Besiddelser; da Planen ikke desto mindre gik igjennem
i Statsraadet, indgav han Begjæring om Afsked og
udtraadte i Nov. 1867 af Ministeriet. Kort Tid efter
udnævntes han til Chef for Søofficerskorpset og
Viceadmiral, i hvilken Stilling han forblev, indtil
han 1. Juni 1874 udtraadte af aktiv Tjeneste efter
at have naaet den lovbefalede Aldersgrænse. I Tiden
herefter har han været bosat i Helsingør, beskæftiget
med litterære Sysler, som i den allerseneste Tid have
sat Frugt i en højst interessant Bog:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
