Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dorothea, 1511-71, Dronning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Evner dertil, og det syntes ogsaa en Tid, som det
skulde lykkes hende. Skjønt vi kun kjende lidt til
hendes Deltagelse i det politiske Liv under Christian
III’s Regering, stemme alle Beretninger dog overens
om, at hun har haft en stor Indflydelse paa sin
Husbond. Hende tilskrives saaledes Peder Oxes Fald –
om med rette eller urette, maa endnu staa hen. Saa
meget er vist, at hun nærede en levende Uvilje saa
vel mod ham som mod Kansleren Johan Friis, og det er
karakteristisk, at Aarsagen til hendes Uvilje mod
den sidste væsentlig var den, at han havde hindret
hendes Optagelse i Rigsraadet efter hendes Ægtefælles
Død. Hun vilde regere, og lykkedes det hende end
ikke at opnaa Del i Statens Styrelse under Sønnen
Frederik II’s Regering, saa hævdede hun med al den
Energi, hun var i Besiddelse af, sit Herredømme over
sine Børn. Hendes Kjærlighed til disse, som selv lige
over for Frederik II, der stod saa skarpt imod hende,
ofte gav sig Udtryk i varme og hjærtevindende Ord,
var parret med en despotisk Myndighed. Hun hævder sit
Formynderskab over dem til den yderste Grænse, hun
værger sine yngre Børn mod den ældre Broder med noget
af et vildt Dyrs instinktmæssige Moderkjærlighed, hun
bliver ikke træt af at revse sine Sønner, Frederik
og den forfaldne Magnus, med de skarpeste Ord for
deres Laster, Tidens sædvanlige Fejl, Drukkenskab
og Uterlighed. Hun er formodentlig den, der i lange
Aar hindrer sin Søn Frederiks Giftermaal, skjønt hun
selv i varme Ord priser Ægteskabets Velsignelse, –
kun vil hun være den, som bestemmer deres Fremtids
Lykke. Men denne stærke, lidenskabelige Kvinde,
der berømmes for sit stolte, majestætiske Ydre, sit
Herredømme over sine Omgivelser, sin for Datiden
ejendommelige Passion for Jagten, Heste og Hunde,
der ikke bliver træt af ukaldet at give sit Raad
med i alle private og offentlige Forhold, hun havde
ogsaa sit svage Punkt, hvor hun kunde rammes og blev
ramt. Efter Christian III’s Død forelskede hun sig
i sin 11 Aar yngre Svoger Hertug Hans, hendes Nabo
paa Haderslev Slot. Det nære Slægtskab var dog en
Hindring, som ikke let kunde overvindes. Allerede
1559 var der Tale om Ægteskab, men Melanchthon og
andre tyske Theologer misbilligede det. Hun opgav dog
ikke Haabet, men arbejdede hemmelig paa at realisere
sin Plan. Da aabenbaredes den ved en Indiskretion
fra hendes Hofpræsts Side, og den nu næsten 57aarige
Dame saa sig udsat for Haan og Spot fra alle Sider og
særlig fra sin Søn Kong Frederiks. Da er det, ligesom
hendes Kraft var brudt; hun udsonede sig med Sønnen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
