Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drejer, Salomon Thomas Nicolai, 1813-42, Botaniker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hensigten, at Salomon, skjønt han havde overordentlig
Lyst til Bogen, skulde sættes til en anden
Livsvirksomhed; ved Moderens Bestræbelser lykkedes
det dog i 1829 at faa ham sat i Viborg Skole,
hvorfra han blev Student i 1833. Han gjorde en
daarlig anden Examen paa Grund af, at han strax med
al sin Flid kastede sig over Naturvidenskaben. Han
begyndte derefter paa det medicinske Studium,
men det varede meget kort, da hele hans Hu stod
til Studiet af Planteriget. Han levede i flere
Aar under meget trange Kaar og boede paa et lille
Tagkammer hos en i Kjøbenhavn bosat Bekjendt fra hans
Hjemstavn. Han besøgte grumme lidt Forelæsninger,
men foretrak at studere paa egen Haand, ved hvilket
Selvstudium han ganske vist spildte megen Tid,
men vandt i videnskabelig Selvstændighed. Baade
Reinhardt, Hornemann og Schouw interesserede sig
for ham og skaffede ham offentlig Understøttelse og
Lærervirksomhed, saa at han fra 1837 fik en noget mere
sorgløs Tilværelse; i dette Aar og et Par Gange senere
foretog han paa offentlig Bekostning Rejser, især i
Jylland, for at samle Planter til «Flora Danica».
I 1839 ægtede han Vilhelmine Vest, flyttede i
den Anledning fra Regensen og stiftede sit eget
Hjem. Kaarene vare smaa, men det blev en Spore til
forøget Virksomhed, der bl. a. røbede sig i en Række
Skrifter, der udkom i det følgende Par Aar. Hans
første trykte Artikel var «Paralleler mellem Pattedyr
og Fugle», som optoges i «Dansk Ugeskrift». Alle
hans senere Arbejder ere botaniske; blandt disse
maa særlig fremhæves hans meget benyttede «Flora
excursoria Hafniensis» (1838), som udmærker sig ved
sine korte, fyndige Diagnoser, og hans «Lærebog i
den botaniske Terminologi og Systemlære» (1839),
af hvilken især den terminologiske Del har krævet
betydeligt Arbejde. End videre meddelte han en Række
botaniske Bidrag i Krøyers «Naturhist. Tidsskr.»,
af hvilke hans «Revisio critica caricum borealium»
har faaet varigst Betydning, ligesom han ogsaa
udgav en Del Oversættelser og nogle Lærebøger. I
1840 disputerede han for Magistergraden, og i
sin Dissertation, «Elementa phyllologiæ», hævdede
han meget skarpt sin Opfattelse af den botaniske
Videnskab. Han havde tidlig og med stor Begejstring
sluttet sig til den naturfilosofiske Skole, hvis
Repræsentant i Botanikken var H. G. L. Reichenbach,
og særlig til den Grundsætning, at Totalorganismen
følger samme Udviklingstrin som Individet. Han
ansaa Planteverdenen for at udgjøre et, efter et
bestemt Princip, fra første Færd dannet System, og
det gjaldt for ham om at gjenkonstruere dette System
af konstante Arter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
