Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drewsen, Johan Christian, 1777-1851, Landøkonom, Industridrivende og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Michael R., og nu satte han hele sin livlige Energi
ind paa at vinde og hjemføre hende. 10. Nov. 1798,
da han endnu ikke var fuldt 21 Aar gammel, stod deres
Bryllup, og nu var han forvandlet til en fredelig
Borger. Hans Lyst til Krigerstanden blev dog paa en
Maade tilfredsstillet. Da Englænderne 1801 angrebe
Danmark, indtraadte han som Lieutenant i Landeværnet,
og da han 1807 laa med sin Bataillon i Kjøbenhavn,
deltog han som frivillig i Livjægernes Udfald
31. Avg. i Classens Have. 1808 afskedigedes han
fra Landeværnet; 1813 brugtes han til at indhente
Efterretninger fra Skaane om, hvad Svenskerne havde
i Sinde.
Da han 1798 holdt Bryllup, fik han af sin Fader
en Bondegaard i Smidstrup, o. 1 Mil nord for
Strandmøllen, og her begyndte han sin for det
danske Landbrug saa betydningsfulde Virksomhed,
som han senere fortsatte i Lundtofte. Ved Studiet af
navnlig tyske Agerdyrkningsskrifter, ved Forhandling
med Egnens bedste Landmænd – fornemmelig Præsten
H. J. C. Høegh i Gjentofte og dennes Kollega
B. F. Rønne i Lyngby samt Frederik de Coninck paa
Frederikslund ved Dronninggaard og hans Broder
Jean de Coninck – samt ved egen Erfaring dannede
han sig efterhaanden selvstændige Meninger og brød
fuldstændig med al gammel Slendrian. Han arbejdede
personlig med i Marken, og med urokkelig Bestemthed
bibragte han Folkene, der i Begyndelsen vare uvillige,
den Overbevisning, at hvad «Herren» én Gang havde sat
sig i Hovedet, det maatte ske. Først og fremmest lagde
han Vægt paa gode Redskaber; i Steden for den klodsede
Hjulplov indførte han saaledes Svingploven, men han
indførte ogsaa Kartoffelavl i det store, Roeavl,
Vexeldrift, Staldfodring osv., alt betydningsfulde
Reformer, og hvad han saaledes efterhaanden kæmpede
sig frem til, vilde han ikke bevare for sig selv. Han
blev landøkonomisk Forfatter, og 1813 fik han det
kgl. danske Landhusholdningsselskabs Sølvmedaille for
et Skrift om Vexeldrift ligesom 1817 dets Guldmedaille
for en Afhandling om Kløveren. Og i dette Selskab, som
han 1812 indtraadte i, blev han hurtig en betydende
Person. 1814 blev han Medlem af dets Skriftkomité,
1815 af dets første Agerdyrkningskomité, og fra
1819-30 var han en af dets 3 Præsidenter. Han var
ogsaa stadig virksom. Han oversatte Alb. Thaers
«Grundsætninger for Landøkonomien» (I-IV,
1816-19), stiftede 1818 sammen med J. Collin
«Agerdyrkningsselskabet for Kjøbenhavns Amt» (der
for øvrigt kun bestod til 1824), foretog 1819 en
landøkonomisk Rejse i Tyskland, var i Aarene 1820-30
virksom ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
