- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
362

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dumreicher, Carl Otto, 1799-1875, Overappellationsrets-Præsident - Dumreicher, Johan Heinrich, 1703-61, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Dumreicher, Carl Otto, 1799-1875, Overappellationsrets-Præsident,
var en Søn af Borgmester i Slesvig, Etatsraad Johann Conrad
D. (f. 19. Jan. 1764 d. 15. April 1845) og
dennes anden Hustru, Anna Catharina f. Friderici
(f. 18. Marts 1774 d. 7. Maj 1803), og var født i
denne By 15. Maj 1799. Efter at have taget juridisk
Examen paa Gottorp blev han 1826 Kancellist i det
slesvig-holsten-lauenborgske Kancelli, 1828 Kontorchef
for 2. Sekretariatskontor, 1831 Justitsraad, 1833
tillige Kancelliassessor, 1835 Kancellideputeret
og 1842 første Deputeret. Desuden blev han
1840 Medlem af Direktionen for den almindelige
Pensionskasse og 1842 Medlem af Direktionen for
den almindelige Enkekasse. 1843 udnævntes han til
Konferensraad og 1846 til Kommandør af Danebrog. Da
Kancelliets Forretninger i Marts 1848 henlagdes
under Udenrigsministeriet, udtraadte han foreløbig
af Statstjenesten, men forblev i Kjøbenhavn,
medens Flertallet af de holstenske Embedsmænd
i Regeringskontorerne flygtede ved Oprørets
Begyndelse. 1849 blev han, der ansaas for en af
Datidens dygtigste Embedsmænd, efter F. F. Tillisch’s
Ønske adjungeret Bestyrelseskommissionen for
Hertugdømmet Slesvig, tog efter dennes Ophør tilbage
til Kjøbenhavn og havde i nogle Aar umiddelbart
Referat til Kongen i de holsten-lauenborgske
Kabinetssager. I 1853 blev D., som ikke havde attraaet
Ansættelse i det Aaret i Forvejen oprettede nye
Ministerium for Holsten og Lauenborg, efter sit Ønske
ansat som Amtmand over Amterne Reinbeck, Trittau og
Tremsbiittel samt som Intendant for Domænegodserne
Wandsbeck og Wellingsbuttel, men blev allerede 2
Aar efter, da en Personalforandring havde vist sig
nødvendig i den holstenske Overappellationsret,
udnævnt til denne Dornstols Præsident. I denne
Stilling gik D., som 1856 erholdt Storkorset, efter
Krigen over i preussisk Tjeneste, men tog sin Afsked
1867 ved Domstolenes Omorganisation efter preussisk
Mønster. Aaret efter fik han Titel af preussisk
virkelig Gehejmeraad med Prædikatet Excellence og
døde ugift 7. Jan. 1875 i Kiel.

H. R. Hiort-Lorenzen.


Dumreicher, Johan Heinrich, 1703-61, Søofficer og Ingeniør.
Faderen var Johan Georg D. (f. 1668 d. 1731),
Moderen Marie Philippina f. v. Oestreicher (f. 1673
d. 1742). Forældrene vare bosatte i Byen Kempten i
Schwaben, hvorfra D., som var født 2. Dec. 1703,
i Aaret 1734 tillige med 2 Søskende udvandrede til
Danmark. Her fik han strax af Marinens daværende
Bestyrer, Grev Danneskjold-Samsøe, Ansættelse, dels
som Havnemester, dels som Ingeniør ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free