Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ebbesen, Niels, -1340
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lejehær for at kue enhver Modstand imod det holstenske
Herredømme. Han kom med en stor Skare til Randers,
faldt her i en haard Sygdom, saa han endog lod sig
give Dødssakramentet, men var dog kommen sig igjen,
da han 1. April faldt for N. E.s Haand.
Den samtidige lybske Krønnike lægger ikke Vægt
paa N. E.s Navn, men siger, at Greven faldt for
en Sammensværgelse af henved 60 stedkjendte Mænd;
en dansk Krønnike har det bestemte Tal 47. Kun
Høvdingens Navn er bevaret; men ligesom det i sig selv
er sandsynligt, at der blandt Deltagerne var ogsaa
andre Adelsmænd, saaledes fremgaar dette udtrykkelig
af forskjellige Træk; man kan vel endog anse det for
det sandsynligste, at et forholdsvis betydeligt Antal
af de sammensvorne vare «gode Mænd». Overfaldet i
Randers udførtes Natten til Lørdagen 1. April. Byen
var overfyldt af de fremmede Tropper, der stode under
mange forskjellige Høvdinger, som næppe kjendte
hinandens Folk eller følte sig særlig forpligtede
over for hinanden; herpaa synes de sammensvorne at
have bygget deres Plan. De samlede sig i Nattens
Løb i et Stenhus, selvfølgelig hos en af deres
Fæller, og altsaa rede til, om fornødent, at optage
en Kamp paa Stedet. De enkelte Flokke kom gjennem
Byen som Vagthold, uden at nogen kunde kontrollere,
om de ikke hørte til Hæren. Henad Morgenstunden stod
Greven op for at holde sine «Tider» med en Kapellan;
derefter lagde han sig igjen. Nu brød N. E. med sine
Fæller ind i Huset, hvis Beboere kom paa Benene;
Greven hørtes raabe om Hjælp, saa det lød ud over
Gaden til Nabohusene. Hans Sønner bebrejdede senere
en tysk Ridder, Otto v. Schenkenberg, at han havde
hørt Raabet uden at ile til Hjælp; en anden af
de fremmede Høvdinger, Henrik van Vitinghoven,
kom derimod tilstede og fandt sin Død i den korte
Kamp. Med Greven faldt hans Kapellan og 3 Svende.
Efter vel forrettet Sag trak N. E. sig tilbage ned
imod Randers Bro; Haabet om overhovedet at kunne komme
vel fra det dristige Foretagende var knyttet til den
brede og i Foraarstiden stride Gudenaa. For yderligere
at forvirre Forfølgelsen synes der andensteds i
Byen at være gjort Brandlarm. Det lykkedes da ogsaa
virkelig at iværksætte Tilbagetoget med Tabet af
kun én Mand; Broens Planker vare i Forvejen løsnede,
saa den kunde kastes af foran Forfølgerne.
En almindelig Rejsning af Adel og Almue fulgte efter
denne Katastrofe i Randers; N. E. var den selvskrevne
Høvding, 1. Maj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
