Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eilersen, Jørgen, 1616-86, Professor - Eilschov, Frederik Christian, 1725-50, Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nedbrudt, at han 1661 maatte antage en
Subrektor. Ved et Kongebrev s. A. fik han Løfte paa
det 6. Professorat ved Universitetet. 1672 fik han
Afsked fra Skolen og var fra den Tid af Professor i
Mathematik. 1677 var han Universitetets Rektor. Han
døde 22. Sept. 1686. Sit Bibliothek, bestaaende af
1409, mest filologiske, Bøger, testamenterede han
til Valkendorfs Kollegium, hvis Efor han havde været.
Hundrup, Lærerstanden ved Metropolitanskolen S. 22 f.
Wad, Meddelelser om Dimitterede fra Herlufsholm II, 63 ff.
S. M. Gjellerup.
Eilschov, Frederik Christian, 1725-50, Filosof,
fødtes 13. Febr. 1725 i Rynkeby paa Fyn, hvor hans Fader,
Laurids Christian E. (f. i Odense 29. Dec. 1695, d.
31. Marts 1764), var Sognepræst. Moderen var Cathrine
f. Munderlow (f. 1690). Uden at have gaaet i nogen
offentlig Skole blev E. 1741 Student (dimitteret af
Odense Skoles Rektor) og 1742 Baccalaureus, lagde sig
navnlig efter Filosofi, men erhvervede sig samtidig
en omfattende Viden paa forskjellige andre Omraader,
udgav allerede i sit 18. Aar «En kort Anvisning til at
eftertænke, indrettet efter de ustuderedes Begreb»
(1743), tog 3 Aar senere Magistergraden (1746),
fik Borchs Kollegium (1747), holdt der offentlige
Forelæsninger over forskjellige filosofiske Æmner og
udsendte samtidig, Slag i Slag, det ene filosofiske
Arbejde efter det andet, vandt betydelig Tilslutning,
vakte stort Røre og store Forventninger, men bortreves
af Døden allerede efter en 4aarig Virksomhed, kun 25
Aar gammel, 15. Okt. 1750.
Han var et mærkeligt Stjærneskud paa vor Litteraturs
Himmel. Ligesom Holberg sætter han sig ingen ringere
Opgave end den at opdrage sit Folk, og det vil
for ham som for Holberg først og fremmest sige:
at rationalisere det. Men som han er forskjellig
fra Holberg i Anlæg og Tilbøjeligheder, vælger
han ogsaa andre Midler og Veje og peger til Dels
paa andre Maal end denne. Det er for E. Livet og
Videnskaben, der først og fremmest maa bringes i langt
inderligere Forening end hidtil. Livet skal ordnes
og højnes ved Videnskabens Indflydelse, og omvendt
skal Videnskabens Maal og Veje bestemmes ved Livets
virkelige Krav. Hidtil har der været en Kløft mellem
begge: «Man maa leve, som man vil, naar man ikkun
tror, som man skab, har bl. a. været Løsenet. «Nu
derimod har Fornuften sat sig i sin rette Frihed;
nu har den gjennem mange forudfattede Meninger,
uanset Præsternes Myndighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
