- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
470

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eilschov, Frederik Christian, 1725-50, Filosof

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Om Stridens Enkeltheder se N. M. Petersen,
Den dsk. Lit. Hist., 2. Udg., IV, 272 ff.) Endnu
stærkere blev han dog angrebet for sine Ytringer om
Skolerne. Det var 6. Lektiehører ved Frue Skole i
Kjøbenhavn Jacob Høyer, der her gik i Spidsen og i
et langt latinsk Indlæg (1749) temmelig forvirret
og næsten som med en ond Samvittighed søgte at
frede om det bestaaende. E. imødegaar ham med en let
Overlegenhed i sit «Brev til en god Ven i Provinsen»
(1749), paaviser her, hvor lidt Modstanderen har
forstaaet ham, og hvor vedholdende han skyder ved
Siden af, og fremhæver, hvorledes han (E.) blot i al
Almindelighed har ivret mod Ufrugtbarhed, Tyranni
og Pedanteri i Undervisningen; har nogen følt sig
truffen, maa det derfor blive vedkommendes egen Sag.

Men ogsaa af endnu ringere Mænd blev E. angrebet. Hans
Ungdom, hans kjække og frodige Forfattervirksomhed,
den Lykke, han gjorde, skabte ham selvfølgelig en
Mængde Misundere, og havde man intet andet at anke
over, saa angreb man netop denne Ungdom, Kjækhed
og Frodighed. Fra Myndighedernes Side gjordes der
intet for ham, og først, da det en skjønne Dag hed:
Mag. E. er død! lød der klagende Røster over det unge
dristige Geni, maaske «en anden Holberg», ja maaske
«en større», der saa brat var revet bort, endnu før
man ret havde faaet Tid til at skjønne dets Værd.

«En anden Holberg» var E. nu dog næppe blevet, og
Nationen trængte da heller ikke først og fremmest
til en saadan Gjentagelse. Men tager man ret i
Betragtning, at hele denne sunde, kjække og righoldige
Forfattervirksomhed skrev sig fra en 25aarig Yngling,
og lægger man dernæst Mærke til, hvorledes der spores
Fremskridt i Form som i Indholdsfylde saa at sige
fra Bog til Bog, saa fristes man unægtelig til den
Formodning, at havde det været ham be-skaaret at opnaa
Holbergs Livsalder, da vilde han sikkert have bygget
saaledes med paa den frembrydende Oplysningstids
Aands-værk, at dette havde faaet langt rigere og
mægtigere Former og saa holdbare, at det efterfølgende
Bølgeslag i Slægtens Udvikling ikke som nu næsten
fuldstændig havde formaaet atter at skylle alt over
Ende, hvad der var naaet af sandt og godt paa de
Omraader, hin Tid skjænkede sine varmeste Interesser.

Kjøbenhavnske lærde Tidender 29. Okt. 1750.
N. M. Petersen, Den dsk. Lit. Hist., 2. Udg., IV, 166 ff. 272 ff.
O. Wolff, Hist. Ordbog V, 299 ff.
R. Nyerup, De latinske Skoler i Danm. og Norge S. 229 ff.
Worm, Lex. ov. lærde Mænd. Vor Ungdom 1888.

K. Kroman.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0472.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free