- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
507

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Elverfelt, Jonas, -1600-, Forfatter - Elvers, Christian Friedrich, 1797-1858, Retslærd - Elvius, Rasmus Emil, 1814-74, Pædagog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Sønderjylland. Han skrev smukke latinske Vers
og var nøje knyttet til den lærde Statholder Henrik
Rantzau. Mest bekjendt er hans Skrift «De Holsatia
ejusqve statu atqve ordinibus diversis», fordi det
indeholder en Slags slesvig-holstensk Adelskalender,
hvori findes Notitser, der endnu kunne have deres
Værd. Denne Del af Skriftet er under v. E.s Navn
optrykt i det af den danske Historiker Stephen
Stephanius udgivne Samlerværk «De regno Daniæ,
Norvegiæ etc. tractatus varii» (Lugd. 1629). Men
efterser man Originalen, da bliver man opmærksom paa,
at netop denne Del af Skriftet er Henrik Rantzaus
Arbejde, medens kun den poetiske Ramme, hvori Stykket
er indfattet, tilhører v. E. – Det sidste Skrift,
vi kjende af denne, er en tysk, rimet Bearbejdelse
af en Del af Davids Salmer: «Pharmaceutice Davidica
oder eine heilwirtige und bewehrte Artzneikunst aus
dem Psalter Davids» (Schlesw. 1609).

Moller, Cimbria lit. I, 159. III, 593.

H. F. Rørdam.


Elvers, Christian Friedrich, 1797-1858, Retslærd,
født 16. Juli 1797, Søn af Broskriver Johann Friedrich
E. i Elensborg og Karoline Katharina f. Clauthof,
studerede i Gøttingen, blev Dr. jur. 1818,
overordentlig Professor i Retsvidenskab i
Gøttingen 1823 og ordentlig Professor i Rostock
1828. Til Dels paa Grund af en Konflikt med den
meklenborgske Regering i Anledning af Universitetets
Korporationsrettigheder fratraadte han sin Lærerpost
og blev derefter 1841 Overappellationsretsraad
i Kassel, hvor han døde 2. Okt. 1858. Som Jurist
tilhørte han den historiske Skole, men tillagde dog
Almenviljen umiddelbar retsskabende Betydning. Han
grundede eller var Medudgiver af flere juridiske
Tidsskrifter, af hvilke det mest bekjendte er «Archiv
für praktische Rechtswissenschaft», og af hans
videnskabelige Arbejder, der angaa saa vel romersk
som tysk Ret og Kirkeret, er den største Del udkommen
som Bidrag til Tidsskrifter. Han tog ivrig Del i
Missionsvirksomheden og interesserede sig særlig
for den kinesiske Mission, til hvis Fremme han i en
Aarrække udgav «Blätter der chinesischen Stiftung in
Kassel».

Allg. deutsche Biographie VI.
Fortalen til Elvers, Der nationale Standpunkt in Beziehung auf Recht, Staat und Kirche, 1845.
Lübker u. Schrøder, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.
Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.

Deuntzer.


Elvius, Rasmus Emil, 1814-74, Pædagog, er født
13. Marts 1814 i Kjøbenhavn, hvor Faderen, fhv. svensk
Ingeniørkapitajn Joh. E.,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0509.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free