Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erichsen, Jon, 1728-87, Rentekammerdeputeret, Bibliothekar, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og desuden vedligeholdt han ved Siden heraf bestandig
sin litterære Virksomhed. Boglige Sysler omfattede
han med Forkjærlighed; allerede 1756 optraadte han som
Medstifter af Tidsskriftet «Lærde Efterretninger».
I alle disse Stillinger berømmes E. – der i
Privatlivet var en opofrende Ven, en elskværdig og
fordringsløs Mand – som en højt fortjent Embedsmand;
med stor Arbejdskraft og Virkelyst forenede han
en ængstelig Samvittighedsfuldhed, med grundige
Kundskaber Skarpsindighed og administrativ Evne. Hans
Helbred havde dog aldrig været stærk og nedbrødes
mod Slutningen af hans Liv ved Overanstrængelse
og Sygdom; samtidig viste sig en ved vanskelige
Embedsforhold fremkaldt nervøs Ophidselse, der,
forværret vistnok ved en, hos andre af hans Slægt
paaviselig, Disposition til Tungsindighed, bragte
ham til frivillig at søge Døden. Efter at have som
sædvanlig overværet et Møde i Rentekammeret steg han
ved Langebro ud af sin Vogn og styrtede sig fra Broen
i Vandet, hvorfra han døende droges op, og kort efter
udaandede han (29. Marts 1787).
Foruden som højtstaaende Embedsmand indtog E. en
betydningsfuld Stilling ved den Forkjærlighed, hvormed
han omfattede sin Fødeø og dens Litteratur. Ved sin
Ankomst til Kjøbenhavn som Student havde han til Dels
glemt det islandske Sprog, men ved Omgang med sine
Landsmænd paa Regensen og ved ivrigt Studium af trykte
Bøger og Haandskrifter blev han snart fuldstændig
Herre over det. Sin Interesse for Oldlitteraturen
viste han ved en Række Afhandlinger over nordiske
Antikviteter, som han Tid efter anden udgav, alle
paa Latin (om de gamle Nordboers Egennavne, om
deres Udenlandsrejser og Forkjærlighed for Heste,
om Barneudsættelse, om Bersærker, om Drømme og
Aander). Af oldnordiske Texters Offentliggjørelse har
han paa flere Maader Fortjeneste; saaledes skyldes
det hans Arbejde, at den af H. Einarsson forberedte
Udgave af «Kongespejlet» udkom i en tilfredsstillende
Skikkelse (1768), og efter at han 1772 var bleven
Medlem af den Arnamagnæanske Kommission, befordrede
han ivrig dennes Virksomhed og udarbejdede selv
Kommentarer til Gunnlaugs Saga m. v. Selvstændig
har han udgivet et islandsk genealogisk Æredigt fra
12. Aarhundrede («Jon Loptssons Encomiast», 1787)
med nogle Tillæg. Sin Landsmand Torfæus, som først
ret havde fremdraget og bearbejdet den historiske
Sagalitteratur, ofrede han en udførlig Biografi,
som dog ved hans Død endnu ikke var fuldt afsluttet.
Over for Islænderne selv følte E., at det
først og fremmest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
