Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Estrup, Hector Frederik Janson, 1794-1846, Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fæste til Arvefæste. E. blev 1840 valgt til
Stænderdeputeret og virkede med Iver i Roskilde
Stænderforsamlings Komiteer. I Skrifter og
Afhandlinger udtalte han sig om Tidens brændende
sociale Spørgsmaal; han kunde ikke anse Selvejendom
og den frieste Udstykning som ubetinget Vinding og
var imod Aagerlove og imod almindelig Værnepligt;
med Iver kæmpede han for en bedre landøkonomisk
Undervisning. Stadig lammedes dog hans Virksomhed ved
en om sig gribende Brystsyge, og han maatte frasige
sig sit Kald som Stænderdeputeret 1844. Omsider
bukkede han under for Sygdommen 29. Dec. 1846. Han
havde i sit 1. Ægteskab foruden en Søn, der døde
et Aar efter ham, Sønnen J. B. S. E., den nuværende
Konseilspræsident (s. ndfr.); i sit 2. Ægteskab havde
han ingen Børn.
E. besad et betydeligt Talent som
Historiker, men dette fik især sin Styrke ved hans
menneskelige Personlighed, hans Karakters Renhed og
det humane Sind, der gav hele hans Forfattervirksomhed
som ogsaa hans Livsførelse sit Præg. Hans Studium
kunde mangle kritisk Djærvhed, men hans Opfattelse
var altid præget af Sundhed. E. var kun i mindre Grad
udrustet med Fantasi, og til høje Syner løftedes
han ikke; hans Fremstilling var klar og kort, men
tillige af knappet og stundum tør, i det han hyldede
den Sætning, at Sandhedens Kraft maatte være virksom
nok, uden at ydre Midler vare fornødne. Derimod var
E.s Følelse altid varm og levende, og den affødte ofte
mandige Udbrud. Hans brændende Følelse for Fædrelandet
bragte ham til tidligere end nogen anden dansk
Historiker at fremsætte Danmarks Ret lige over for
Hertugdømmet Slesvig og at klargjøre de vanskelige
Forfatningsspørgsmaal («Om Slesvigs og Holstens
Uadskillelighed efter Forsikringsakterne af 1460»,
1832). Forsigtig, men stadig bestemtere søgte han
at mane Regeringen til i Tide at tage Forholdsregler
mod det vaagnende slesvig-holstenske Røre. Den samme
Følelse bragte ham og hans Hustru til (1843) at stifte
et Legat for en Docent i slesvigsk Lovkyndighed ved
Universitetet i den Hensigt at drage sønderjyske
studerende til Kjøbenhavn. Ved megen Velgjørenhed
i Stilhed og ved flere Legater (for Enker efter
Lærere ved Sorø Akademi og for Randers Skole 1833,
for Valkendorfs Kollegium 1836) viste han sin store
Lyst til at gavne Fædrelandet. Den varme Følelse for
Ret og Uret, set efter de ulige Tidsalderes Syn og
Forhold, lod ham træde op imod mangen ubillig Dom,
saaledes over Middelalderens Klostervæsen, over
Adelens Forhold til Bondestanden («Tygestrup, som
det var, og som det er, en historisk-statistisk
Beskrivelse», 1838; «Om Livsfæste i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
