Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ewald, Johannes, 1743-81, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stiffader, Oluf Mandix, var en velhavende islandsk Kjøbmand og Ejer
af Gislingegaard og Gods. E. kom i et tilfældigt Ærende op til
Familien, der boede paa Vestergade; men næppe havde han set
og talt med Arense, før han følte sig greben af den heftigste
Forelskelse; han tabte Sans og Tanke for alt andet og var som ude
af sig selv. Som i en Drøm naaede han hjem, fast bestemt paa at
vinde denne Pige og saa ikke begjære andet eller mere af
jordisk Lyksalighed; han var pludselig vaagnet til en ny Bevidsthed
og et selvstændigt Liv. Hans første Plan var nu i en Fart at
fuldende sit theologiske Studium; men medens den nærmeste Tid snart
bragte ham Vished for, at Arense delte hans Følelser, blev det
ham tillige klart, at han havde farlige Medbejlere i Mænd, hvis
Alder stod i et rimeligere Forhold til Arenses end hans 15 Aar.
Han fik da den Indskydelse at forkorte Vejen til en selvstændig
og anset Stilling i Samfundet ved at gaa i udenlandsk Krigstjeneste,
og da han kunde være sikker paa, at hverken hans Moder eller
hendes Mand, der med stor Omhu tog sig af Stifsønnerne, vilde
billige en saadan Plan, løb han sin Vej efter at have forsynet sig
rigelig med Rejsepenge af Faderens Beholdning. Broderen, som
var fulgt med og vel endogsaa var den, som fra først af havde
tilskyndet til Flugt, fortrød snart, hvad han havde gjort, og skrev
hjem fra Hamborg, hvorefter han hentedes tilbage; men J. lod sig
hverve til preussisk Husar og fortsatte sin Rejse syd paa med en
Skipper ad Elben. Det var i Foraaret 1759; han tjente nogen Tid
som menig Infanterist i den preussiske Hær, men løb derpaa over
til Østerrigerne, da han følte sig bedragen ved ikke at være bleven
Husar. Efter halvandet Aars Soldaterliv kom han tilbage til sit
Hjem, grundig kureret for sine Drømme om en æventyrlig Lykke,
men vistnok tillige svækket ved de unaturlige Strabadser, som hans
uudviklede og fintbyggede Legem havde været udsat for; den
forfærdelige Gigtsygdom, som senere ødelagde ham og i Forbindelse
med Udskejelser hidførte hans tidlige Død, antoges at stamme fra
denne Tid.
Efter sin Tilbagekomst tilendebragte E. i forholdsvis kort Tid
sit Embedsstudium; i Sommeren 1762 blev han theologisk Kandidat
med bedste Karakter, han blev forlovet med Arense og fik Fribolig
med Stipendium paa Valkendorfs Kollegium. Det synes nu at have
været hans Plan at søge en videregaaende videnskabelig Uddannelse,
snarest til en Lærervirksomhed ved Universitetet. Saaledes kom han
ogsaa til at kappes med jævnaldrende Venner i lettere litterære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
