Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ewald, Johannes, 1743-81, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa snart han havde Penge, og Sygdom tillod ham at færdes ude.
Deraf fulgte da atter bitter Fortrydelse og jævnlige Rivninger med
hans Moder og de Folk, han boede hos. – Fra Opholdet i
Vingaardsstræde hidrøre ikke blot de nævnte lyriske Digte, men ogsaa
de Lystspil, E. har skrevet, det bekjendte Lejlighedsstykke «De
brutale Klappere» (som han skrev i 36 Timer paa et Spækkebræt
i Sengen), det prosaiske «Pebersvendene» og det versificerede
«Harlekin Patriot». I dette sidste søgte han fra et overlegent
Standpunkt at give en satirisk Fremstilling af det store Røre, som
var fremkaldt af den Struenseeske Regering og den patriotiske
Reaktion imod den; og skjønt det ikke lykkedes ham at give dette
Billed den umiddelbare komiske Kraft, som Holberg og Wessel
raadede over, er dette Lystspil dog ikke blot et mærkeligt
Tidsbilled, men ogsaa et Bevis paa Digterens Aandsfrihed og sunde
Blik midt i hans Lidelser og Kampe.
I Foraaret 1773 flyttedes E. ud paa Landet, dels vel for sit
Helbreds Skyld, dels for at fjaernes fra Hovedstadens Fristelser.
Han kom til at bo i Rungsted hos den kongelige Fiskemester Oluf
Jacobsen i Rungsted Kro, det nuværende Rungstedlund, en større
Landejendom med Krohold, Ølbryggeri, Brænderi og Postexpedition;
Stedets store og smukke Have strakte sig langs Strandvejen til og
med den saakaldte «Ewalds Høj», en Udsigtsbakke med Lysthus, som
blev Digterens Yndlingsplads. Som det synes, var Konen i Huset
en gammel Bekjendt af E. og hans Moder, rimeligvis fra deres
Landophold i denne Egn i hans Barndom. Det var et dannet
Hjem og kjærlige Mennesker, og der var i alle Maader sørget for,
at han her kunde befinde sig vel, arbejde paa sine litterære
Foretagender og vænne sig til et regelmæssigt Liv. Opholdet i Rungsted
(til Efteraaret 1775) var da ogsaa den lykkeligste Periode i
hans Digterliv.
Hans lyriske Digte fik her en Tilsætning af Naturskildring,
der giver dem en endnu fyldigere Baggrund i Tankernes og Stemningernes
Slægtskab med Omgivelsernes Skjønhed eller Vemod.
Saaledes især i den berømte Ode «Rungsteds Lyksaligheder» og i
Digtet til Datteren i Huset: «Solen flygter –», saa vel som i de
ypperlige Brudstykker «Vinteren» og «Aftenen» («Ned fra Finlands
nøgne Skjær», «Skjul din Straale, skaan mit Hjærte», «Indsvøbt i
al sin Skræk»). Af størst Betydning blev dog det Digterværk, som
fremstod i de to Somre her i Rungsted, Syngestykket «Balders
Død». Det var fremkaldt af Theaterstyrelsen, og den bekjendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
