Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fibiger, Johannes Henrik Tauber, f. 1821, Præst og Forfatter - Fibiger, Mathilde Lucie, 1830 - 72, Forfatterinde, Banebryder i Kvindesagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Foruden de 2 ovennævnte Sørgespil har F. udgivet
«Johannes den Døber», en kristelig Tragedie (1857). I
disse 3 Arbejder er Bibelens Aand gjengiven med
stor Troskab. Det var F. en Skuffelse, at de ikke
trængte igjennem hos Publikum, og han søgte da
«gjennem Folkevisens mere hjemlige Toner at tolke
Middelalderens og Katholicismens Alvor og Uret»;
han skrev «Kors og Kjærlighed», en Familietragedie
(1858); men heller ikke denne vandt Popularitet. I
1865 udgav han «Nogle Sagn», 7 versificerede
Fortællinger, i 1878 «Den evige Strid», en
Tragedie i græsk Stil, i 1881 «Mine Søstre»,
en Fortælling, og i 1882 «Graabroderen», en
Fortælling i 16 Sange fra Reformationstiden, disse 3
sidste under Forfattermærket «Diodoros». Beviser paa
sit omfattende Studium af Grækernes og Nordboernes,
Finnernes, Slavernes, Indernes og Persernes Oldsagn og
religiøse Forestillinger har F. afgivet i forskjellige
Afhandlinger. – I 1884 udgav han Digtsamlingen
«Sorgens Genier» og i 1875 en Prædikensamling,
«Juletiden», der snart efterfulgtes af en anden,
«Paasketiden».
F. har rige Tanker og store Syner, men de fremtræde
tit i tunge Ord, der gjøre Læsningen besværlig. Han
er en dyb, alvorlig, mørk, indadvendt og ensom Natur,
der aldrig bliver tilgængelig for Mængden. Ihvorvel
han ofte tegner træffende Figurer, kan Omridset dog
undertiden staa mindre klart, og i hans Digtningers
Plan kan der mangle Bestemthed og Simpelhed. Skjønt
han forstaar at sætte sig ind i de forskjellige
Tidsalderes og Folkefærds Aand og maler dem med
sandfærdig Kolorit, har han fjærnet det almene
Publikum fra sig, fordi han har følt Trang til at
levendegjøre Forhold, der – baade med Hensyn til
Tid og Sted – ere fjærne. Tvært imod hvad der i
Almindelighed er Tilfældet, har han mere Geni end
Talent, og Publikum stiller sig snarere tilfreds
ved det omvendte. – Digteren Karl Gjellerup er hans
Plejesøn.
Efterretn. om Haderslevs lærde Skole i 1850-51.
J. L. Ussing, Høyens Levned I, 237 ff. 386 ff. II, 86 ff.
Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 612 f.
Cl. Petersen, Dramaturgisk Kritik S. 32 ff.
P. Hansen, Illustr, dansk Lit. Hist. II, 612.
Winkel Horn, Den danske Lit. Hist. II, 407.
Nic. Bøgh.
Fibiger, Mathilde Lucie, 1830-72, Forfatterinde,
Banebryder i Kvindesagen, Datter af ovfr. nævnte
Oberstlieutenant J. A. F. (d. 1851), fødtes
13. Dec. 1830. Hun blev i 1849 Lærerinde paa en
laalandsk Skovridergaard, Maltrupgaard, ved
Saxkjøbing, i hvis Omegn ogsaa laa Herregaarden
Berritsgaard, hvor hun og hendes Søskende havde
ligesom et andet Hjem hos Farbroderen, Forpagter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
