Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fibiger, Mathilde Lucie, 1830 - 72, Forfatterinde, Banebryder i Kvindesagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
C. F. Paa Maltrupgaard skrev M. F. «Clara Raphael,
12 Breve», der gav Anledning til den litterære «Clara
Raphael-Fejde», hvorved Kvindesagen i nyere Forstand
kom til Gjennembrud i Danmark. Fejden begyndte
ved Juletid 1850, da den lille Bog var udkommen
med et Forord af J. L. Heiberg. Flere mer eller
mindre bekjendte Forfattere – bl. a. Rud. Varberg,
M. Goldschmidt, Frøken F. L. Bretteville (senere Fru
Simesen), J. C. Gerson («En ung Hustru»), Pauline
Worm, Magnus Eiriksson («Theodor Immanuel»), Athalia
Schwartz («Hieronymus»), Fr. Dreier og til sidst
N. F. S. Grundtvig – toge Del i denne livlige,
aandrige, interessante Fejde, som imidlertid
efter at have berørt en Mængde beslægtede Æmner –
baade sociale, religiøse og æsthetiske – hendøde
allerede i Slutningen af Maj 1851. Det lykkedes ikke
M. F. ved et nyt lille Skrift: «Hvad er Emancipation?»
(som hun udgav under Navnet «Sophie A***») at føre
Fejden bort fra det meget uvedkommende, som havde
blandet sig ind i den og bortledet Interessen fra
Hovedsagen; først en Snes Aar senere, da Kampen for
Kvindens Frigjørelse af andre var bleven gjenoptagen
i Danmark, begyndte man i fuldere Maal at anerkjende
«Clara Raphaels» Forfatterinde som Banebryder i denne
Retning. Da «Clara Raphael» var udkommen, vendte
M. F. tilbage til Kjøbenhavn, hvor hun færdedes
meget i Heibergske og Grundtvigske Kredse og i
øvrigt ernærede sig paa forskjellige Maader. Blandt
andet malede hun paa Porcellæn. Hun oversatte
efter Auerbach og Hoffmann. Helst søgte det rige,
aandelige Liv, hun levede, dog at give sig Udtryk i
selvstændige Smaaskrifter. Men, hvor megen Finhed i
Stilen der end ofte kan findes i «Et Besøg» (1851),
«En Skitse af det virkelige Liv» (1853) og «Minona»
(1854), kunde de dog langtfra vække den Interesse som
«Clara Raphael», der var kommen i det heldige Øjeblik,
da Folkeaanden endnu var vaagen efter Grundlovs- og
Krigsaarene 1849-50.
M. F. maatte næsten hele sit Liv
kæmpe med smaa Kaar. En Gang boede hun i Kjøbenhavn
i et Værelse uden Kakkelovn, men «med et varmt Rør
igjennem». Den unge, smukke, feterede Forfatterinde,
paa hvem man havde budt Selskaber, sad og sømmede
Lommetørklæder for Penge. Modgangen lærte hende mer og
mer at arbejde, og efterhaanden lærte hun atter sine
for Kvindens Frigjørelse kæmpende Søstre, at praktisk
Arbejde styrker til Kamp for Ideen. Overanstrængelse
svækkede imidlertid hendes Helbred. 1856 gjennemgik
hun en farlig Sygdom, der havde en stærk Nervøsitet
til livsvarig Følge. I flere Præstegaarde i Jylland
virkede hun som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
