Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Foltmar, Christoffer, 1718-59, Maler - Fonnesbech, Christian Andreas, 1817-80, Godsejer, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frederikke Otzen, med hvem han fik en Hoben Børn,
og som overlevede ham i adskillige Aar. F. døde 4. April 1759.
Danske Saml. IV, 87.
Weinwich, Kunstens Hist. i Danmark og Norge S. 133. 165.
Weilbach, Konstnerlex.
Meier, Fredensborg S. 120. 178 f.
F. J. Meier.
Fonnesbech, Christen Andreas, 1817-80, Godsejer, Politiker,
blev født i Kjøbenhavn 7. Juli 1817 af
Forældrene Silke- og Klædekræmmer Anders Christensen
F. og Cathrine Marie f. Rørvig. Familien stammer fra
Gaarden Fonnesbæk i Ikast Sogn (ved Herning). Fra
«Efterslægten» gik F. over til den kjøbenhavnske
Borgerdydskole under Rektor Michael Nielsen,
blev dimitteret 1835 og juridisk Kandidat i
1840. Han agtede først at gaa Embedsvejen, var
nogle Aar Fuldmægtig paa Byfoged- og Birkekontoret
i Frederiksborg, søgte Ansættelse i Kancelliet og
tænkte paa at søge Embede i Sønderjylland, men da
Faderen døde og efterlod ham en efter Datidens Forhold
betydelig Arv, valgte han en anden Vej og kjøbte i
1843 Vesterbygaard (vest for Tis Sø i Holbæk Amt) med
Saltofte Vænger samt i 1845 2 Bøndergaarde med Ret til
at nedlægge dem, hvorefter han af disse og Vængerne
dannede Saltoftegaard; de 2 Gaarde tilsammen have
nu 240 Tdr. Hartk., hvoraf 87 drives under dem. Han
blev hurtig Medlem af Sogneforstanderskabet og dets
Formand; allerede i 1848 valgtes han til Holbæk
Amtsraad, og ved Siden af sin Virksomhed som Landmand
overtog han efterhaanden en stor Mængde offentlige
Hverv, var i det hele en af de lovende unge Kræfter,
paa hvilke Almenhedens Opmærksomhed rettedes, og for
hvilke der under det paa alle Omraader frembrydende
friske Liv var rigeligt Brug; navnlig var han en af de
ledende Mænd i Amtets økonomiske Selskab, var i mange
Aar Bestyrelsesmedlem og derefter indtil Maaneden
før sin Død Formand for Selskabets Sparekasse, som
raader over betydelige Midler. Det var saaledes
ganske naturligt, at han ogsaa søgtes vundet for
det politiske Liv, og 14. Juni 1858 valgtes han (som
1854 var bleven Jægermester) til Folketingsmand for
Sorø Amts 3. Kreds (Slagelse), hvor hans Modstander
var «Journalist» N. Hansen, Broder til J. A. H. og
den Gang endnu en ivrig Tilhænger af Bondevennernes
Parti.
Rigsdagens lovgivende og bevilgende Myndighed var
paa dette Tidspunkt indskrænket til Kongerigets
særlige Anliggender. Monarkiets fælles Sager henhørte
under det ved Forfatningen af 2. Okt. 1855 skabte
Rigsraad. De store politiske Spørgsmaal, som knyttede
sig til Striden med Tyskland, stillede ganske naturlig
Kongerigets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
