Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fonnesbech, Christian Andreas, 1817-80, Godsejer, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rigsdag i Skygge, men der foregik dog paa dennes indskrænkede
Omraade en meget betydelig og frugtbar Virksomhed, hvorom
Lovsamlingerne for hine Aar tilstrækkelig bære Vidne. F., der med
en udstrakt praktisk Erfaring forbandt baade Lyst og Evne til at
arbejde og gode Talegaver, deltog strax med Iver i denne og vandt
i kort Tid Anseelse som et dygtigt Medlem af Tinget. I hans
politiske Holdning foregik der temmelig hurtig en Svingning. Han
var bleven valgt i Slagelse imod en menigmandig Kandidat og
havde da taget Position som en Modstander af Bondevennepartiet,
det daværende Venstre, men der fandt snart en Tilnærmelse Sted,
og denne blev stærkt kjendelig, efter at han hverken havde fundet
Plads i det kortvarige Ministerium Rotwitt-Blixen-Finecke eller i det
rekonstruerede Ministerium Hall, som vendte tilbage i Febr. 1860.
I Folketinget dannede der sig et eget Mellemparti, som kaldte sig
«de uafhængige», og skjønt F. ikke officielt traadte frem som dets
Fører, stod han det dog meget nær og accepterede dets Program.
Det var dette Parti, som i Forening med Bondevennerne gjorde
ham til Ordfører for Finansudvalget, hvilken Post han derefter,
indtil han blev Minister, beklædte med ubestridelig Flid og
Dygtighed, og den samme Alliance skyldte han, at han i Efteraaret 1861
valgtes (med 52 Stemmer imod 48, som faldt paa E. Rosenørn) af
Folketinget til en af dettes Pladser i det dansk-slesvigske Rigsraad.
Han traadte ikke op med nogen aaben eller principiel Opposition
imod Regeringen, men det vidstes, at han hørte til de misfornøjede,
som kun ventede paa en Lejlighed til at tone Flag.
Et Bevis paa den Anseelse, F. havde vundet i den offentlige
Mening, var hans Valg til Præsident for den 9. danske Landmandsforsamling,
som i Sommeren 1863 samledes i Odense. Landet havde
haft en glimrende Høst, og Priserne vare saa høje, at Agerbruget
havde en Indtægt som næppe nogen Sinde tidligere; Sammenkomsten
var derfor i høj Grad livlig, egentlig den sidste glade Landefest
før de store Ulykker, som kort efter skulde hjemsøge os.
Deltagelsen var betydelig, og det er ret ejendommeligt nu, da
Jærnbanen gjennem Fyn allerede (7. Sept. 1890) har holdt Jubilæum, at
læse om alle de Vanskeligheder, som det havde at befordre de
mange rejsende til Odense, hvorledes Diligencerne fra Middelfart og
Nyborg vare ledsagede af Snese af Bivogne, medens mange maatte
tage til Takke med Bønderbefordringer. F. skilte sig godt ved
Ledelsen af den store Forsamling og vandt megen Paaskjønnelse
for sin til alle Sider velvillige Optræden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
