Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fonnesbech, Christian Andreas, 1817-80, Godsejer, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da efter Krigen Ministeriet Bluhme-David maatte
opgive Hvervet at sammensmelte de to bestaaende
Forfatninger til én, og da Grev Frijs-Frijsenborg, som
i Forvejen ved Forhandlinger med J. A. Hansen havde
sikret sig Tilslutning til sit Forfatningsprogram,
i Nov. 1865 dannede sit Kabinet, valgte han i dette
F. til Finansminister. Skjønt Ministeriet Frijs,
Udtrykket for Alliancen mellem «de store og de smaa
Bønder», væsentlig var udgaaet fra Landstinget
– ogsaa F. havde Sæde i Rigsraadets Landsting,
samtidig med at han var Folketingsmand i Rigsdagen –
og her skulde have sin væsentlige Støtte, nærmede
det sig dog efterhaanden i sin hele Optræden mere
og mere til Folketinget, og Repræsentanten for
denne Tilnærmelse var væsentlig F., som endog gik
meget vidt i Hævdelsen af Folketingets overvejende
Indflydelse paa Finansloven, altsaa tog dets Parti
i det Stridsspørgsmaal, der er Kjærnen i hele den
lange politiske Strid imellem Højre og Venstre. Der
foregik nogen Forandring i denne hans Holdning, da
han i Maj 1870 efter Grev Frijs’ Demission gik over i
Ministeriet Holstein-Holsteinborg, hvor han overtog
Indenrigsministeriet, medens Finansportefeuillen
betroedes til Fenger. I denne sin nye Stilling
kom F. i et mindre godt Forhold til de store
Hartkornsbesiddere i Landstinget ved Loven af 9. Marts
1872 om Fæstevæsenet, der var et Kompromis mellem
et af Regeringen forelagt Lovudkast og et Forslag
af J. A. Hansen. Han gav i 1871 Koncessionen til den
nordvestsjællandske Jærnbane (Roskilde-Kalundborg) og
var som Indenrigsminister tilstede ved dens Aabning;
ogsaa Lovene om den laaland-falsterske Bane, om Broen
over Limfjorden, om Vemb-Lemvig, Odense-Svendborg,
Randers-Grenaa, Silkeborg-Herning, Skive-Glyngøre
og den østsjællandske Bane udfærdigedes under hans
Navn. I 1872 opgav han sin Valgkreds i Slagelse,
hvor Tauber blev hans Efterfølger, og i 1874 blev
han valgt sammen med Zytphen-Adeler som
Landstingsmand for 2. Kreds.
Da Ministeriet Holstein i Juni 1874 efter Kriegers
Afskedsbegjæring indgav sin Demission, ikke af
Hensyn til Oppositionen fra det forenede Venstre i
Folketinget, hvis Doktriner om Parlamentarismen det
netop ansaa det for Pligt at bekæmpe, men væsentlig
fordi det ikke i Landstinget havde fundet den kraftige
Tilslutning, som maatte være Betingelsen for denne
Kamps heldige Gjennemførelse, indtraadte der en
længere Ministerkrisis. Estrup, der havde afvist
tidligere Opfordringer til at indtræde i Holsteins
Kabinet, med eller uden denne som Chef, vægrede sig
bestemt ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
