Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forchhammer, Johan Georg, 1794-1865, Kemiker og Geognost
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kyster, de senere saa vel bekjendte «Køkkenmøddinger». (Se Vidsk.
Selskabs Oversigter for de nævnte Aar.)
Af en ny og betydelig udvidet Udgave af hans Danmarks
Geognosi var der trykt 13 Ark i 1847, eller omtrent Halvdelen af
hele Værket. For at skaffe det en større Udbredelse var det
affattet paa Tysk, men paa Grund af Oprørsbevægelsen i 1848 tabte
F. aldeles Lysten til at fortsætte Arbejdet i dette Sprog, saa at han
endog siges at have givet Ordre til, at alt, hvad der var trykt,
skulde brændes. Mærkelig nok ere i saa Fald nogle Exemplarer
undgaaede Tilintetgjøreisen. En dansk Udgave paabegyndtes vel
1854, men naaede ikke længere end til det 3. Ark, hvilket skyldtes
dels Videnskabens Fremskridt i den mellemliggende Periode, dels
en stedse stigende Overbebyrdelse af forskjelligartede Forretninger.
Adskilligt i den tidligere Fremstilling maatte nu opfattes fra nye
Synspunkter, da enkelte Afsnit vare nedskrevne for henved 20 Aar
siden, en lang Periode i en saa ny og stærkt fremadskridende
Videnskab som Geognosien, og meget maatte revideres ved atter
at studeres i Naturen, hvortil udfordredes temmelig betydelige Rejser.
De 2 her berørte Hovedretninger i F.s Studier, den kemiske
og den geognostiske, have alt for mange Berøringspunkter, til at de
kunne holdes sondrede fra hinanden. Begavet med en sjælden
Skarpsindighed og Kombinationsevne lykkedes det ham at give
meget væsentlige Bidrag til den først i Midten af det 19. Aarhundrede
som selvstændig Videnskab behandlede kemiske Geologi. Hertil
hører hans Arbejde om Feldspathens Dekomposition («Oprindelsen
og de nærmere Bestanddele af nogle af de vigtigste Lerarter», 1832)
og Afhandlingen om den Indflydelse, som Tangarterne have haft
paa Dannelsen af visse Jordlag og især af Alunskiferne (1844).
Disse 2 Afhandlinger høre til de fortrinligste, han har leveret, og
bidroge væsentlig til at skaffe ham et anerkjendt Navn i Udlandet
som en af de første blandt Evropas kemiske Geologer. Arbejdet
om Alunskiferen var Begyndelsen til en Række Afhandlinger, hvis
Hovedopgave var at vise, «hvorledes saa vel i Jordens nuværende
som i dens ældre Perioder de forskjellige Stoffer gjennemløbe visse
Kredsløb og vende tilbage til lignende Former og Forhold som
de, hvorfra de ere udgaaede, samt at Organismerne, saa vel Dyr som
Planter, indgribe i disse store Kredsløb». Foruden de foran
omtalte Saltvandsanalyser høre hertil: «Bidrag til Dolomitens
Dannelseshistorie » (1849), «Forsøgene paa at danne i Vand uopløselige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
