- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
253

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forchhammer, Johan Georg, 1794-1865, Kemiker og Geognost

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

krystalliserede og krystallinske Forbindelser» (1853-54), «Metallerne
i Havets Dyr og Planter» (1855), hvori han tillige udviklede sine
Anskuelser om Gangdannelserne. De ere alle meddelte i Vidsk.
Selsk. Oversigter.

Da han 1831 blev kaldet til ved Siden af sin Virksomhed ved
den polytekniske Læreanstalt tillige at være Professor i Mineralogi
og Geognosi ved Universitetet (Professor ordinarius 1850), modtog
han de derværende Samlinger, især de geognostiske, i en meget
mangelfuld Tilstand. Under hans Bestyrelse bleve de ordnede efter
et videnskabeligt System og betydelig forøgede paa hans mange
Rejser i Ind- og Udlandet. Uagtet han stod i nøje Forbindelse
med ikke faa fremragende tyske Geologer, var Maalet for hans
Rejser som oftest England, som han besøgte i 1837, 1846, 1849 og
1862, og især fra den første af disse, da han ogsaa var i Paris og
ved de udslukte Vulkaner i Auvergne, hjembragte han betydelige
Forøgelser til Musæet. Han var en ivrig Deltager i de skandinaviske
Naturforskermøder, lige fra det første forberedende Møde i
Gøteborg (1839) til det i l863 afholdte i Stockholm.

Som Universitetslærer nød F. fortjent Paaskjønnelse paa Grund
af sin elskværdige Personlighed, et klart og indholdsrigt Foredrag,
der var præget af varm Begejstring for Videnskaben, en genial
Opfattelse og et konsekvent gjennemført System. Som Geognost
var han væsentlig Avtodidakt, og derfor havde Forelæsningerne i
dette Fag et særegent individuelt Præg, da mange Afsnit deraf
næsten udelukkende skyldtes egne Iagttagelser og Undersøgelser.
I flere af de i Trediverne stiftede Foreninger, der havde stillet sig
den Opgave at udbrede Kjendskab til Naturforholdene, saasom
Selskabet for Naturlæren, Naturhistorisk Forening og Industriforeningen,
var han utrættelig i at meddele Resultaterne af sine videnskabelige
Arbejder i en populær Form, uden dog at forbigaa noget væsentligt,
for at Bevisførelsen kunde blive saa exakt som muligt.

At en Mand med F.s flersidige Dygtighed maatte blive brugt
paa mange Maader af Avtoriteterne, er en Selvfølge. Man ønskede
gjærne at høre hans Mening, førend der toges en endelig Beslutning,
navnlig i alt, hvad der vedrørte Kulværkerne paa Bornholm, Salinen
i Oldeslo, Gibsbrydningen ved Segeberg, Klitterne ved Vesterhavet
og et i sin Tid af Regeringen paatænkt Anlæg af et Jærnværk til
Udsmeltning af Myremalm i Jylland. Med Lægen O. L. Bang o. fl.
deltog han i Oprettelsen af Rosenborg Brøndanstalt i 1834 og ledede
den til sin Død. Tillige havde han en betydelig Andel i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free