Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frølich, Johannes Frederik, 1806-60, Komponist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brylluppet» havde paa det kgl. Theater faaet en meget ugunstig
Modtagelse, vistnok dog mest for den slette Texts Skyld, hvorfor
han opgav denne Kunstgren; heller ikke vandt hans Symfoni synderligt
Bifald. Efter sin Hjemkomst optraadte han selv ikke mere som
Koncertspiller, men han vedblev at komponere megen Koncertmusik,
mest for Violin, ligeledes en Ouverture for Orkester, Op. 39, og en
Marche og Jagtstykke for 9 Horn, Op. 40 (1832). Da Schall tog sin
Afsked 1834 som Kapelmester, blev dette Embede delt, og F. overtog
Ledelsen af Operaerne, i hvilken Egenskab han 2. April 1836
udnævntes til Koncertmester.
I Paris havde han stiftet Bekjendtskab med Bournonville, og
paa dennes Opfordring skrev han efter sin nye Ansættelse ved
Theatret Musik til et Par Balletter, «Nina» og «Tyrolerne», i
Begyndelsen kun for at gjøre Vennen en Tjeneste, da han med sin
fornemt anlagte Smag ingen Sympathi følte for denne Kunstart;
men i 1835 udførte han sit Hovedværk, Musikken til «Valdemar»,
som gjorde stor og fortjent Lykke ved sin Melodiøsitet og Friskhed.
Men da tilstødte der ham et skæbnesvangert Uheld. Ved et
Fald paa Gaden i Foraaret 1836 brækkede han sin højre Arm, og
inden han var fuldkommen helbredet derefter, foretog han en
Fodrejse op igjennem Jyllands Vestkyst, hvorved han overanstrængte
sig i den Grad, at han under et Ophold paa Nørager fik et
apoplektisk Anfald og meget lidende blev ført hjem til Kjøbenhavn.
Vel kom han sig for saa vidt, at hans Aandsevner vare usvækkede,
men hans legemlige Kræfter havde lidt et Knæk, som ikke
forvandtes. Derfor tillodes det ham at tage med Fregatten «Rota»,
da den i 1838 afsendtes for at hente Thorvaldsen hjem fra Rom,
og denne Rejse syntes ogsaa at styrke ham meget. Han komponerede
efter Hjemkomsten endnu adskilligt, især Balletmusik,
saaledes «Festen i Albano» (1839), «Erik Menveds Barndom» (1843),
hvori den virkningsfulde «Riberhusmarche» findes, og «Rafael» (1845);
men sit Embedes legemlige Anstrængelser kunde han i Længden
ikke udholde, og i 1844 maatte han nedlægge sin Post. Efter den
Tid skrev han meget lidt, men levede et stille Liv sammen med
sin Søster, med hvem han, der var ugift, havde boet sammen siden
den Tid, han forlod sine Forældres Hus, og beskæftigede sig meget
med Læsning. I sine sidste Aar forlod han ikke sit Værelse, men
var aandsfrisk til sin Død, 21. Maj 1860.
F.s Musik har paa faa Undtagelser nær aldrig opnaaet at blive
populær, og forholdsvis kun lidt af den er trykt. Den havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
