- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
14

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geuss, Joachim Michael, 1745-86, Professor - Geveke, Jacob, 1617-1699, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Enke efter sin anden Mand skjænkede hun 1795 hans
efterladte Manuskripter til Universitetsbibliotheket i Kjøbenhavn.

O. Malling, Tale til Erindr. om J. M. G., 1787.
Index libr. et instrument., quæ reliquit J. M. G., 1787.
Worm, Lex. ov. lærde Mænd.
Nyerup, Lit. Lex.

C. Nyrop.


Geveke, Jacob, 1617-99, Officer.
fødtes 9. Sept. 1617 i Burg paa Femern, hvor Faderen
var Borgmester, og det første, der vides om ham, er,
at han i Svenskekrigen 1643-45 havde Ansættelse i den
Del af den danske Hær, der kæmpede i Skaane. Senere tjente
han som Kapitajn i Flandern, og her har han sandsynligvis fornyet
eller gjort Bekjendtskab med U. C. Gyldenløve, den
Gang i spansk Tjeneste, og gjennem ham i 1657 paa ny
opnaaet Ansættelse i Danmark, hvortil han nu forblev
knyttet. 1658 under Kjøbenhavns Belejring var han
Oberstlieutenant i Gyldenløves Dragoner, og med dette
berømte Korps deltog han bl. a. i de kraftige Udfald
13. Avg. og 23. Avg., der gjorde hans Chefs Navn
frygtet i den svenske Lejr og saa væsentlig bidrog
til at løfte Stemningen i den belejrede By. Hans
gode Forhold under disse og senere Begivenheder
paaskjønnedes af Frederik III, der 1661 udnævnte ham
til Kommandant i Nakskov, og 1672 avancerede han til
Oberst. Ved den saakaldte Skaanske Krigs Udbrud 1675
fik han Tilladelse til at nedlægge Kommandantposten
i Nakskov og at hverve et Rytterregiment, der bar
hans Navn og indlemmedes i Hovedhæren, som drog ind
i Meklenborg. I Spidsen for dette Regiment deltog
han i Stormen paa Wismar 13. Dec. 1675 og i Slaget
ved Landskrone 16. Juli 1677, medens Regimentet det
mellemliggende Aar hørte til det dansk-brandenborgske
Korps, der under Kurfyrst Frederik Vilhelms Anførsel
kæmpede i Nordtyskland. I Slutningen af 1677 blev han
paa ny Kommandant i Nakskov, gik af ved Hærreduktionen
1679, men optoges igjen i Hæren med Ventepenge 1681
og blev 1683 for 3. Gang Kommandant i Nakskov. 1685
blev han forsat til den ansete Kommandantpost paa
Kronborg og 1692 Generalmajor. 1694 i sin høje
Alderdom – Kongens «ældste» Tjener kalder han sig –
afskedigedes han af Krigstjenesten, i det der som
Pension og paa Grund af lang og tro Tjeneste blev
givet ham Lundegaard (nuværende Christiansdal) paa
Laaland at nyde kvit og frit for Livstid.

G. var 2 Gange gift: 1. med Jeanne Marie Stenier,
Enke efter en Lic. Wallraven, 2. med Elisabeth
Cathrine Daldorff (begr. i Nakskov 30. Juni 1698),
Datter af Henning D. til Flügge paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free