Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giesecke, Karl Ludvig, 1761-1833, Mineralog - Gigas, Emil Leopold, f. 1849, Litteraturhistoriker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mineralogisk Musæum), dels til Udlandet. I Grønland indsamlede
G. ogsaa baade Dyr og Planter samt førte en meteorologisk Journal.
Han forlod Grønland 1813, var Vinteren 1813-14 i Edinburgh og
fremlagde i Foraaret 1814 for det derværende Royal society en
Afhandling: «On the mineralogy of Disco island» (trykt 1823).
Sommeren 1814 og Vinteren 1817-18 opholdt han sig i Kjøbenhavn
og ordnede sine Samlinger. Under dette Vinterophold var
G. – sammen med H. C. Ørsted og Admiral Løvenørn – Medlem
af en Regeringskommission, der skulde overveje Muligheden
for en Besejling af Grønlands Østkyst (Grønlands hist.
Mindesmærker III, 762 f.).
Allerede 1814 blev han valgt til Professor i Mineralogi i
Dublin, hvilken Stilling han beklædte til sin Død, 5. Marts 1833.
G. blev udnævnt til Kommandør af Danebrog 1818, Medlem af
Videnskabernes Selskab 1817 samt desuden af en Del udenlandske
lærde Selskaber. En fuldstændig Fortegnelse over G.s Virksomhed
som videnskabelig Forfatter findes i Johnstrups ovenomtalte Biografi;
han har ikke udgivet noget paa Dansk.
Gieseckes mineral. Rejse i Grønland, udg. af F. Johnstrup, 1878.
Allg. Deutsche Biographie IX.
K. Rørdam.
Gigas, Emil Leopold, f. 1849, Litteraturhistoriker.
E. G., født i Kjøbenhavn 23. Avg. 1849, er en Søn af Grosserer V. T. G,
og Hustru (f. Dehli). Han blev Student 1868, valgte at studere
klassisk Filologi, men dyrkede ved Siden heraf med stor Iver
Musikken og dens Theori samt Kunsthistorie. Paa Rejser, som
han foretog i Selskab med Faderen, fik han dog Lyst til Studiet
af romanske Sprog og dyrkede navnlig Spansk med Forkjærlighed.
Da de romanske Sprog ved Universitetet kun repræsenteredes af
Fransk, besluttede han sig 1876 til at underkaste sig en
Magisterkonferens i dette Sprog i Forbindelse med Italiensk (som Hovedfag).
Efter Konferensens Afslutning rejste han til Spanien, studerede 1877
romanske Sprog i Paris og foretog 1880 med offentlig Understøttelse
historiske Studier i Arkivet i Simancas. G., der i Aarene 1875-83
virkede som musikalsk Recensent ved «Fædrelandet» og «Dagbladet»,
blev 1883 ansat som Assistent ved det store kgl. Bibliothek og vandt
s. A. ved sin væsentlig historiske Afhandling: «Grev Bernardino
de Rebolledo» den filosofiske Doktorgrad. Han har foruden en Del
mindre Afhandlinger, der til Dels angaa komparativ Litteraturhistorie
og ere trykte i Tidsskrifter (Plauti «Menæchmi», 1874, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
