Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjelstrup, Adam Gottlob, 1753-1830, Skuespiller og Landskabsmaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lunefuldhed forlod ham dog ikke, og sidst i 1790
fandt han saaledes en Aften, da Kongehuset var
nærværende, paa at spille og synge Florians Rolle
i «Den sværmende Filosof» næsten med en Avtomats
Ubevægelighed. Kronprinsen blev saa opbragt derover,
at han gav Ordre til at sætte G. i Blaataarn, hvor
han skulde blive, til han havde gjort Direktionen
Afbigt, og det var først efter lange Overtalelser,
at det lykkedes at bevæge G. til at falde til
Føje. Men trods alle sine Kapricer var G. Publikums
Yndling, hvem man aldrig blev kjed af at se, saa
højst forskjellig og saa udmærket var han i alle
sine Roller. Nogle af sine største Triumfer fejrede
han i det Holbergske Repertoire. «Jeppe paa Bjærget»
omtales af Rahbek som en Mønsterpræstation, udarbejdet
indtil de mindste Detailler af G., som i sit Exemplar
af Komedien havde optegnet en Mængde Enkeltheder
vedrørende sit Spil; Studenstrup i «11. Juni», Jens i
«Jacob v. Thybo», Ephraim i «Diderik Menschenschrek»,
Jesper Ridefoged i «Erasmus Montanus» og Arv i «Den
honette Ambition», i «Maskeraden», i «Henrik
og Pernille», i «Kilderejsen» samt i «Julestuen»
hørte til hans mest fortrinlige Roller, hvortil
komme Roller som Sadelmageren i «Kun sex Retter»,
Tony Lumpkin i «Fejltagelserne», Bittermann i
«Menneskehad og Anger», Ascher i «Kinafarerne»,
Æbeltoft i «Gulddaasen», Goldfinch i «Vejen til
Ødelæggelse», Bridoison i «Figaros Giftermaal» og
Jacob Plump i «Forvandlingerne». Efter at Hauch var
bleven Chef for Theatret, tog dog G.s Lunefuldhed
til i en saadan Grad, at han i 2 Aar paa Grund af en
foregiven Sygdom afholdt sig fra at spille, hvilket
bragte de yngre, navnlig H. C. Knudsen og Lindgreen,
ind i mange af hans Roller; men næppe var Hauch
afgaaet, før G. igjen, 22. Okt. 1798, optraadte paa
Scenen og som Bærhid i «De to gjerrige» hilstes med
endeløs Jubel. Faa Aar efter maatte Hauch imidlertid
atter overtage Chefsposten, og dette var ensbetydende
med G.s Bortgang fra Scenen, hvilken han sidste Gang
betraadte 1. Dec. 1803 som Constans i «Adolf og
Louise». Fra dette Øjeblik skyede G. Theatret som
en Pest, talte aldrig om det og levede udelukkende
for at pleje sin sindssyge Datter, over for hvem
han lagde den mest rørende Selvopofrelse for Dagen,
og for Landskabsmaleriet. Han turede stadig omkring
i Sjælland og malede en stor Mængde Smaabilleder, der
gjorde, at han blev anset for at være lige saa genial
en Maler som Skuespiller. I Aarene 1822-27 udstillede
han enkelte af sine Arbejder paa Charlottenborg,
hvor de fandt Kjøbere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
