- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
43

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjelstrup, Cathrine Marie 1755-92 Skuespillerinde - Gjelstrup, Peder Nielsen, 1581 - 1630, Professor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tredje Hovedperson i dette Stykke skulde dele
Skæbne med Londeman og Clementin, der begge for
sidste Gang vare optraadte heri. Hendes Anelse slog
til, og hun betraadte ikke oftere Scenen. Hun
kastedes kort efter paa Sygelejet og forlod
først dette ved sin Død 29. Okt. 1792.

Edgar Collin.


Gjelstrup, Peder Nielsen, 1581-1630, Professor,
var født i Gjelstrup i Egebjærg Sogn i Ods Herred
i Nov. 1581. Forældrene, Niels Sørensen og Ane
Christensdatter, vare simple Bønderfolk; men da
Sønnen havde Lyst til Læsning, satte de ham i Skole
i Nykjøbing i Sjælland, hvorfra han 1595 gik over til
Roskilde Skole. Da Faderen imidlertid døde Aaret efter
(Moderen var allerede tidligere død), saa maatte
Sønnen siden sørge for sig selv. Ved Udholdenhed
og Flid lykkedes det ham dog at komme frem. Da han
havde en god Stemme, førte han an blandt Peblingerne,
som sang Diskant. Siden gik han den gamle Dr. Niels
Hemmingsen til Haande indtil hans Død (1600), og
endelig blev han «Deputator» blandt Disciplene,
der nøde Kosten i Duebrødrekloster. Nok er det, han
fægtede sig igjennem, indtil han 1605 i en Alder af
næsten 24 Aar blev Student. Han var nu saa heldig,
at den ansete Theolog Professor H. P. Resen tog ham
i Huset, og dermed var hans Fremtid sikret. Thi da
Resen bemærkede hans Flid og gode Evner, beholdt
han ham hos sig i hele hans Studietid, hjalp ham
til at blive Kommunitetsprovst, og da han 1610
havde taget Magistergraden, anbefalede han ham til
Kansler Chr. Friis til Borreby, som gav ham Midler
til at rejse udenlands, indtil han 1613 kunde faa
det kgl. Rejsestipendium. I 4 Aar færdedes han nu
vidt om Lande, og der var ikke ret mange bekjendte
Lærdomssæder i Tyskland, Frankrig og Italien, som
han ikke havde besøgt, da han 1614 kaldtes hjem for at
overtage en Lærerplads ved Universitetet. I de 16 Aar,
han beklædte denne Stilling, var han først Professor i
Latin, siden i Græsk og endelig i Logik. Efter længere
Tids Brystsvaghed døde han 1630. De af ham udgivne
Skrifter ere mest Oversættelser og Disputatser. –
Hans Ægteskab 1617 med Lisbet Petersdatter fra
Flensborg, der tjente i Statholder Breide Rantzaus
Hus, skaffede ham en hel Del Ubehageligheder fra hans
Medlæreres Side, fordi han havde staaet i Forhold
til hende før Brylluppet. Hun overlevede ham i mange
Aar og skjænkede 1656 hans efterladte Bogsamling til
Universitetet.

Vinding, Acad. Haun. S. 265 ff.
Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-l621 III.

H. F. Rørdam.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free