- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
61

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjøe, Birgitte, o. 1511-1574 - Gjøe, Christoffer, -1584

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bragte Offer føjede den indskrænkende Bestemmelse til den oprindelige
Fundats, at Forstanderen altid skulde tages af hendes Mands eller
hendes egen Slægt. Rigsraadet gik ind paa at overtage Stiftelsen, men
erklærede, at hun i sin Levetid skulde vedblive at have det «øverste
Indseende» med den, dog uden at have noget med Regnskabet
eller Godsbestyrelsen at bestille. Ikke mindre end 3 forskjellige
Forstandere oplevede hun i de faa Aar at se udnævnte: først
Mandens Broder Børge Trolle (d. 1571), saa hendes kjære Søstersøn
Oluf Mouritsen Krognos (d. 1573) og endelig en anden Søstersøn af
hende, Albert Oxe, Rigshofmesterens Broder, alle 3 valgte i
Overensstemmelse med hendes Ønske. Derimod oplevede hun ikke at
se Enden paa de Retstrætter, som Slægtninger af hende, deriblandt
hendes egen Broder Christoffer G. (s. ndfr.), rejste for at vinde
Godset tilbage i Slægtens Hænder, Bestræbelser, som dog til sidst mislykkedes.

Fru B. førte et temmelig stort Hus, i det hun altid, ogsaa før
hun blev Enke, havde om sig en Del unge adelige Piger, som hun
tog sig meget af. Sit venlige Sindelag over for sine nærmeste viste
hun ved i levende Live at forære dem Dele af sit Gods. Efter
ofte at have været hjemsøgt af haarde Sygdomme døde hun paa
Gaarden i Næstved 26. Juli 1574 i sit 64. Aar (hvis hendes
samtidige Biograf er rigtig underrettet om hendes Alder). Niels
Hemmingsen, som havde talt ved Mandens Baare, holdt nu ogsaa Talen
ved hendes, og ved Herluf Trolles Side jordedes hun i Herlufsholms
Kirkes Kor. 1885 nedlagdes deres Levninger i nye Kister
som et synligt Vidnesbyrd om den Pietet, hvormed Skolen freder
om sine ædle Stifteres Minde. Om B. G.s betydelige Efterladenskaber
af Penge og Kostbarheder kæmpedes en haard Kamp mellem gridske Slægtninger.

N. Hemmingsen, Ligpræd. ov. B. G.
T. A. Becker, Herluf Trolle og Birgitte Gøie, 1865.
Danske Mag. 3. R. I, 172 ff.
Ny kirkehist. Saml. III, 567 ff.
Bricka, Fred. II’s Ungdomskjærlighed.
Hist. Tidsskr. 5. R. V.

C. F. Bricka.


Gjøe, Christoffer, –1584,
var Søn af ndfr. nævnte Mogens G. (d. 1544) og hans 2. Hustru. Naar C. G. er
født, vides ikke; voxen Mand var han 1541, men dog saa ung, at det næppe kan
have været som Løn for egne Fortjenester, at han 1544 erholdt
Sejlstrup Len, som han beholdt til 1560, men som ogsaa blev hans
første og sidste Forlening; dog havde han et Kannikedømme i
Roskilde, som han fratraadte 1558. 1546-50 nævnes han blandt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free