Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjønge, Mikkel Pedersen, -1587
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gjønge, Mikkel Pedersen, –1587,
stammede, som Navnet antyder, fra Gjønge Herred. I sin Ungdom tjente han
Kong Gustav i Sverige, og han giftede sig her – som det udtrykkelig siges:
med Kongens Samtykke – med en adelig Enke. Faa Grund af
Rivninger med dennes Børn og Slægtninger forlod han Sverige
o. 1557, men i Flensborg bleve han og hans Hustru fængslede paa
Foranledning af Børnene. Han blev dog frifunden, og Kong Frederik
søgte siden – skjønt forgjæves – at skaffe ham hans Hustrus
svenske Gods tilbage. 1559 fik han Tilladelse til at bo i Danmark
og «nære sig som andre Undersaatter». Det følgende Aar traadte
han i Frederik IT s Tjeneste som «Enspænder», men afgik i Juni
1562. Da Krigen med Sverige udbrød 1563, blev M. G. ansat som
Høvedsmand for et Korps af danske Skytter, særlig fra
Grænseherrederne mod Sverige, og han fik tillige Befaling til at tage saa
mange Svenskere i sin Tjeneste som muligt. Hans nøje Kjendskab
til Grænseegnene, hans Færdighed i at tale det svenske Sprog, men
fremfor alt hans Mod og selvstændige Initiativ gjorde ham inden
kort Tid til en af de mest anvendte Førere. Han og hans Snaphaner
benyttedes til at vogte Grænsen, udspejde Forholdene i
Fjendens Hær og gjøre Strejftog ind i Fjendelandet; tillige var han
selvskreven Deltager i ethvert større Foretagende, som skulde udføres
af den danske Hær. I Juli 1564 blev han haardt saaret, og den
Deltagelse, som Kong Frederik ved denne Lejlighed viste ham, er
et Vidnesbyrd om den Anseelse, han allerede da havde erhvervet
sig. Særlig Udmærkelse høstede han paa Daniel Rantzaus berømte
Tog ind i Sverige 1567-68; her kom alle hans Egenskaber og
Færdigheder ham og Hæren til gode i ypperlig Grad. 26. Nov.
1567 sendtes han med 30 af sine Folk til Danmark for at hente
Forstærkninger. Paa en næsten vidunderlig Maade lykkedes det
ham i Løbet af 11 Dage at naa gjennem Hulvejen ned til Kjøbenhavn.
At han ikke fik Lejlighed til at bringe Rantzau Undsætning
i rette Tid, var ikke hans Skyld. Sin Post som Høvedsmand for
de danske Skytter beholdt han lige til sin Død. Kongen
paaskjønnede hans Fortjenester i rigt Maal. 1563 fik han
Kongsgaarden i Vigsø i Forlening, 1564 Ventebrev paa Øvids Kloster i
Skaane, men da Kongen ikke havde Midler til at indløse det fra
Panthaveren, fik han 1565 i Erstatning herfor Himlinge og Glimager
Len i Gjønge Herred. 1568 fik han derpaa Bjørnstrup i Torne
Herred for Livstid, 1579 skjænkedes denne Gaard ham, og umiddelbart
efter Krigens Slutning blev han 31. Maj 1571 ophøjet i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
