Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glad, Rasmus, 1526-82, Professor, Humanist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Trosenigheden. Sligt maatte naturligvis gjøre et godt Indtryk paa
Kongen, og efter sin Hjemkomst blev R. G. da i Juni 1560
beskikket til Professor i Theologien og fik flere Beviser paa den
kongelige Yndest. Han havde allerede faaet et Kanonikat i
Roskilde, og nu fik han ogsaa Indtægterne af Rødovre Præstekald.
1561 blev han Universitetets Rektor. Men nu viste det sig, at han,
der over for Hoffets Herrer var den fine og omgængelige Mand,
som styrende ingenlunde var let at komme ud af det med. Der
indkom stærke Klager til Kansler Joh. Friis fra hans Embedsbrødre
over, at han som Rektor optraadte paa en saa bydende og
uomgængelig Maade, at det ikke var til at udholde. Og Enden paa
Sagen blev, at Kansleren maatte bruge sin Myndighed og befale
ham at nedlægge Rektoratet, inden den sædvanlige Funktionstid
var udløben.
Paa Universitetets Anliggender vedblev han dog fremdeles som
Professor i det øverste Fakultet at øve megen Indflydelse, og blandt
Rigets Stormænd og ved Hove var han som før vel antagen.
Vistnok har det befæstet hans Anseelse, at han beskrev Sejeren ved
Svarteraa i et længere dansk Digt, det eneste af den Art, der
haves fra hans Haand. Endelig opnaaede han det for en lærd
Mand aldeles usædvanlige, at han i April 1569 blev optaget i den
danske Adelstand «paa Grund af de Tjenester, han havde vist
Kongen og Riget», og ved sin Indflydelse hos Kongen skal han
samme Aar have bidraget væsentlig til, at Kommunitetet for 100
fattige Studenter oprettedes ved en storartet Donation af Statsmidler.
Hans Ophøjelse forbedrede imidlertid ikke Forholdet til hans
Kolleger. Allerede tidligere havde det ikke været det bedste: ved en
given Lejlighed havde han ytret i Konsistorium, at man havde
afgjort alt, før Sagen kom til ham; hvilket viser, at man helst var
fri for ham. Og der har maaske været mere af den Slags, der i
Forbindelse med Sundhedshensyn og Trangen til en større
Skueplads for sine litterære Bedrifter bevægede ham til et Skridt, der
for stedse skilte ham fra Universitetet. Han udbad sig nemlig og
fik i Febr. 1572 Tilladelse af Kongen til paa et Aars Tid at være
fritaget for sine Embedsforretninger for at begive sig ud af Riget,
«nogen hans Hverv og Ærende at udrette».
Nu begyndte R. G. et forunderligt Vandreliv, der er betegnet
ved en forbavsende Frugtbarhed paa latinske Vers. I Febri 1573
fuldendte han saaledes i Basel et stort Digterværk om Søvæsenet
(«De re nautica»), hvori han fortæller den venetianske Republik og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
