Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenstand-Goiske, Peder, 1752-1803, Dramaturg og Jurist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bekjendt og fortjene noget til sit Underhold. I Manuskript er det
rimeligvis blevet bekjendt paa højere Steder, og General Eickstedt
interesserede sig nu for at forbedre hans Kaar. R.-G. blev 1780
ansat som Theatercensor med 400 Rdl. aarlig Løn. Onde Tunger
sagde, at det skete, for at han ikke skulde udgive Bogen, og
Faktum er, at Haandskriftet i 60 Aar forblev utrykt. Det kom i O.
Høegh-Guldbergs Besiddelse; i hans Bogsamling fandt Sønnen det
efter hans Død og forærede det til Rahbek. Derefter udgav
C. Molbech det i Trykken 1839 med Fortale og Anmærkninger,
og Skriftet bliver med rette anset for en vigtig Kilde til Kundskab
om Theatret og dets Personale i Aarene 1773-80.
Fra 1786-92 var R.-G. tillige Medlem af Theaterdirektionen.
Men i de mellemliggende Aar havde han heller ikke forsømt sin
egentlige Embedsgjerning. 1782 var der tillagt ham Overavditørs
Karakter, og 1783 blev han, efter s. A. at have underkastet sig
latinsk-juridisk Examen, Prokurator ved Højesteret. Han var skarp,
men tillige meget dygtig i Proceduren. Flere celebre Sager havde
han at føre, og hans Indlæg i disse ere trykte. Saaledes var han
Defensor i en meget stor og omfattende Vexelsag for Gouvernør
Abbestée o. fl. Ligeledes defenderede han Kammerherre Lüttichau
i hans Sag mod Chr. Colbjørnsen. Da R.-G. hørte til Reformvennerne
og var en Beundrer af Colbjørnsen, var det en vanskelig
Opgave, der saaledes var stillet ham; men han fortjener den Ros,
at han skilte sig fra den med megen Takt og gjorde, hvad der
overhovedet kunde gjøres, for at formindske sin Klients Ansvar.
For sin Svoger Abr. Kall var han Defensor i den Injurieproces,
der var anlagt mod Kall af den fra Franeker indkaldte Professor
G. Coopmans (IV, 86), og som i lange Tider var et brændende
Spørgsmaal her hjemme (Lærde Efterr. 1793, Nr. 29 ff.). 1794 forlod
han Kjøbenhavn, da han var udnævnt til Vicelagmand i Christiania,
og 1796 blev han virkelig Lagmand. Men i Norge kunde han ikke
trives, og hans sarkastiske Væsen og hvasse Tunge skaffede ham
en Del Modstandere. 1797 blev han entlediget fra sit Embede,
rejste tilbage til Danmark og tilbragte sine sidste Leveaar i
Kalundborg, hvor han ogsaa døde 6. Febr. 1803. Han var 2 Gange gift:
1. med Sara Dorthea f. Mühlhausen, Datter af Dr. med. M. i Kjøbenhavn,
og 2. (1786) med Frederikke Amalie f. Kaas (d. 1821), ældre
Søster til Johan Philip K. R.-G.s anden Hustru. Datteren af sidste
Ægteskab var gift med General C. Ewald (IV, 619).
C. Molbechs Udgave 1839 af «Kritiske Efterretninger osv.».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
