Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goldschmidt, Meïr, 1819-87, æsthetisk og politisk Forfatter - Goldschmidt, Moritz, 1822-88, Industridrivende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at udkomme, havde dets sidste Bind alene været optagne af
Romanen «Hjemløs». Faa den politiske og journalistiske Arena
optraadte G. saa godt som slet ikke efter den Tid. Skuffet og
mismodig rejste han i 1861 til London, halv bestemt paa at opgive
Danmark eller dog søge at blive engelsk Forfatter. Et Danebrogsflag,
som han saa vaje ved en Fest for Arbejdertoget til Udstillingen
i 1862, vakte dog atter hos ham – Stemningsmenneske, som han
var fremfor noget andet – Kjærligheden til Danmark og Længselen
efter det, og han vendte tilbage. Men det var Litteraturen alene,
som høstede Frugterne af denne hans Hjemkomst; for Journalistikken
og Politikken havde han for stedse ophørt at virke.
C. St. A. Bille.
Goldschmidt, Moritz, 1822-88, Industridrivende,
yngre Broder til den foregaaende, er født 2. Sept. 1822 i Vordingborg, men fik
sin for øvrigt yderst tarvelige Skoleundervisning i Næstved, da
Faderen flyttede til denne By. Han røbede tidlig mekanisk Talent,
der gav sig praktisk Udslag ved en ivrig Forfærdigelse af Maller,
Hægter og andet Naalemagerarbejde, og efter et Ophold i Udlandet
fik han i en ung Alder en lille Fabrik for Naalemager- og
Possementmagerarbejder i Pinneberg, til Dels med Maskiner konstruerede
af ham selv. Begivenhederne i 1848 gjorde hans Stilling her
uholdbar, og han flyttede nu til Horsens, hvor han i smaa Forhold
fortsatte den i Pinneberg begyndte Forretning. Da Horsens Tugthus
i 1853 traadte i Virksomhed, forstod han imidlertid strax at
drage Nytte af dets Arbejdskraft, men den beskedne Forretning
svang sig dog først ret op, da Fængselet i, 1860 ophørte med selv
at være Arbejdsgiver for sine Fanger. Ved et Laan fra Statskassen
blev G. sat i Stand til direkte at sysselsætte Tugthusets Fanger,
væsentlig med Vævning, og samtidig associerede han sig med den
senere Konsul A. Crome, der overtog den merkantile Del af
Forretningen og den Gang stod som Bestyrer af den Bønnelykkeske
Tobaksfabrik i Horsens. Den nu jævnt voxende Virksomhed fik
snart en stor Fabrik med frie Arbejdere og blev i 1874 omdannet
til et Aktieselskab, Crome & G.s Fabrikker, med en Kapital paa
800000 Kr., der i 1881 fordobledes. Samme Aar overtog Selskabet
«Ribe textile Fabrikker». G., der til sin Død, n. Maj 1888, var
Selskabets Direktør, blev ved Firmaet Crome & G.s Jubilæum 1885
udnævnt til Justitsraad. – 3. Maj 1866 ægtede han Jenny Jacoby
(f. 30. Marts 1839), Datter af Kjøbmand J. i Aalborg.
Nationaltid. 4. Febr. 1884.
Danm.s industr. Etablissementer II, 166.
Medd. fra Fællesrepræsent. f. dsk. Ind. og Haandv. III, 131 ff.
C. Nyrop.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
