Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goos, August Herman Ferdinand Carl, f. 1835, Retslærd, Minister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1861. Som en Følge heraf kaldtes G. til Universitetet, i det han
under 31. Okt. 1861 fik kgl. Udnævnelse som Lektor og derefter
under 27. Dec. 1862 som Professor ordinarius i det juridiske Fakultet.
I 1864 indgik han Ægteskab med Amalie Henriette Irminger, Datter
af Viceadmiral I. og Henriette f. Viborg, og han levede nu i en
lang Aarrække en Universitetslærers rolige og ensformige Liv.
Det tilfaldt G. at overtage den afdøde Bornemanns Fag, nemlig
den almindelige Retslære, Strafferetten og Folkeretten. Uagtet han
næppe havde særlig forberedt sig i denne Retning, da Bornemann
for menneskelige Øjne maatte synes endnu at have en lang Løbebane
for sig, og uagtet han ikke traadte ind i sin Virksomhed
udrustet med den filosofiske Fordannelse som hans Forgænger,
varede det ikke længe, inden G. ved Hjælp af en forbavsende
Arbejdskraft og en udmærket Begavelse havde gjort sig til Herre
over sine Fag. Hans Virksomhed som Universitetslærer, der nu
har udstrakt sig over et Tidsrum af 30 Aar, har derfor været af
en overordentlig stor Betydning, og det kan vistnok uden
Overdrivelse siges, at næppe nogen anden i det 19. Aarhundrede fra
Universitetets Lærestole har udøvet en saa stor Indflydelse paa
de juridiske studerende og paa Retsvidenskabens Udvikling i vort Land.
I gjentagne «Forelæsninger over den almindelige Retslære», som
G. 1885-92 udgav i trykt Skikkelse (2 Dele), har han i en smuk og
formfuldendt Fremstilling udviklet sit System, i Følge hvilket han
opfatter Retsordenen som en ejendommelig Forgrening af det ethiske,
og paaviser, at Retten som en udvortes optrædende Magt har
ethisk Gyldighed, fordi den er nødvendig for at opretholde den
ydre Tilstand, uden hvilken et højere sædeligt Liv ikke kan
udvikle sig. Hvilken denne ydre Tilstand skal være, lader sig ikke
bestemme ved en almindelig Formel, men Methoden, som han
gjennemfører over for alle Retsinstitutionerne, er at tage Udgangspunkt
i de reale Livsforhold og ved hvert af disse at undersøge,
hvilken ydre, ved Rettens Magt opretholdt Ordning Sædelighedsideens
Realisation kræver.
Ved Siden af den almindelige Retslære har Strafferetten været
Hovedgjenstanden for G.s Virksomhed som Universitetslærer og
Forfatter. Ligesom sin Forgænger lægger han fortrinlig Vægt paa
at bringe det filosofiske Grundlag for Strafferetten til Klarhed.
Efter en omhyggelig Kritik af de vigtigste Straffetheorier, blandt
hvilke han med rette helliger Bornemanns en særlig Opmærksomhed,
kommer han til, at Straffens Hensigt er at bøje Forbryderens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
