Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gottskálksson, Oddur, o. 1514-1556, Bibeloversætter - Graae, Gomme Frederik August, 1810-86, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
F. Johannæus, Hist. eccles. Isl. III, 202 ff. 227 ff.
Safn til sögu Íslands I, 76 ff. II, 120 f.
Vigfusson and Powell, An Icelandic Prose Reader, Oxford 1879, S. 265 ff. 433 ff.
Kr. Kaalund.
Graae, Gomme Frederik August, 1810-86, Præst,
er født i Bøstrup paa Langeland 23. Avg. 1810. Faderen, Christen G.
(d. 1852), var Sognepræst; Moderen hed Bertha Lorentze f. Brandt.
Fra sit 7. til sit 14. Aar opdroges han hos Major C. F. Steensen
Leth paa Egelykke; han dimitteredes fra Nyborg Skole 1827, tog
theologisk Embedsexamen 1833 og blev 1835 personel Kapellan i
Lindelse paa Langeland. 1838 udnævntes han til Sognepræst for
Marie Malene og Koed Menigheder i Ribe Stift. Aaret efter
ægtede han Dorothea Suhr (f. 1814 d. 1844), Datter af Kapitajn og
Grosserer F. Didr. S., og efter hendes Død 1846 Eline Hansine
Carstensen (f. 1826), Datter af Proprietær Thom. C. paa Ryomgaard.
G. var en baade i legemlig og aandelig Henseende ualmindelig
sund og kraftig Natur; de Prædikener, han har udgivet i en senere
Alder («Krybben og Korset», en Postil, 1859 og 1871), vise, at han
har været en dygtig Prædikant af den Retning, som man hos os
plejer at benævne efter Biskopperne Mynster og Martensen. Men
ved Siden af hans præstelige Virksomhed var han, som saa mange
af sine samtidige, gjennemtrængt af en glødende Fædrelandskjærlighed,
og han har sikkert aldrig følt, at der kunde komme nogen Kollision
mellem Arbejdet for det jordiske og det himmelske Fædreland.
I Marie Malene oplevede han Udbruddet af den første slesvigske
Krig, og den unge Præst blev en væsentlig Støtte for den
Bevægelse, der rejstes for at kalde Befolkningen til Kamp for
Fædrelandet. Han færdedes rundt om til Hest ved de mange Møder,
der holdtes paa hans Egn i den Anledning, og ikke sjælden var
det hans Ord, der opflammede Begejstringen og satte Mod i de
tvivlende. Da Efterretningen kom om, at den danske Hær efter
Slaget ved Bov havde besat Slesvig, skrev han i sin Dagbog:
«Hvilken Glæde at være dansk i disse Dage». Og han var ikke
af dem, der tabte Modet, da siden Begejstringen afløstes af
Resignationen. Han var i Besiddelse af en god Del Lune og kunde
godt tage det med Ro, naar han f. Ex. hørte, at Landeværnet i et
Sogn i Nærheden havde begravet sine Lanser. - Endnu 1848
forflyttedes han til Cathrine Kirke i Ribe, men allerede 1851
ansattes han som Præst for den frie danske Menighed i Flensborg.
Her levede han sine bedste Dage, og hvor afgjort dansk han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
