Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gram, Frederik Terkel Julius, 1816-71, Retslærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gram, Frederik Terkel Julius, 1816-71, Retslærd.
Hans Forældre vare Godsforvalter paa Knuthenborg Herman Michael G.
og Mette Christine f. Thaning; han fødtes paa Knuthenborg 26. Avg.
1816. Hans Farfaders Fader var Professor theologiæ ved Sorø
Akademi Laurids G. 1835 blev han Student fra Borgerdydskolen paa
Christianshavn og 1841 juridisk Kandidat. I sine Kandidataar,
indtil han udnævntes til Lektor, var G. en meget søgt juridisk
Manuduktør. Han foretog i dette Tidsrum 2 Rejser til Udlandet,
under hvilke han navnlig studerede i Heidelberg og i Frankrig,
samt arbejdede fra Sept. 1842 som Volontær i Kancelliet. I 1847
udnævntes han til Lektor i det juridiske Fakultet og 1849 til
Professor i det rets- og statsvidenskabelige Fakultet ved Kjøbenhavns
Universitet, i hvilken Stilling han virkede indtil sin Død, 3. Juni
1871. 30. Okt. 1852 ægtede han sin Kusine Louise Christiane Roulund
(f. 1829), Datter af den viborgske Stænderdeputerede Rasmus R.
og Karen Christine f. Rasmussen. I 1856 udnævntes han til
extraordinær Assessor i Højesteret, i 1867 til Etatsraad, og ved
Jubelfesten i 1868 kreeredes han af det juridiske Fakultet i Lund til
Æresdoktor. Fra 1859 indtil sin Død var han Provst ved Kommunitetet
og Regensen.
Skjønt G. tidlig følte sig draget ti] historiske Studier, blev
det dog ikke Retsvidenskabens historiske Side, som han ofrede sin
Interesse og sine Kræfter. Overvejende praktisk interesseret som
G. var, kunde de retshistoriske Undersøgelser med deres forholdsvis
ringe praktiske Udbytte ikke fængsle ham. Hans Opgave maatte
efter hele hans Anlæg være den at fastsætte den gjældende danske
Rets Stilling til de Problemer, som det faktiske Retsliv frembød,
og paa dette Omraade udrettede han med Skarpsindighed, Flid og
en aldrig svigtende sund Sans og Retstakt noget betydeligt. Ved
disse Egenskaber og ved sin klare Fremstilling havde han særlige
Evner til at vinde Praktikere for sine Anskuelser. Over for
Undersøgelser af almindeligere Natur var han egentlig noget skeptisk.
Kun i det konkrete følte han fast Grund under Fødderne. Med
sin Lovbog og det praktiske Livs Erfaring for sig naaede han langt.
Vilde man optælle de Punkter, hvor han i mere konkrete Afgjørelser
dissentierede fra Forgængere og Efterfølgere, vilde det ses, at
Nutiden i de fleste Tilfælde vilde stille sig paa G.s Side. De almindelige
Undersøgelser indlod han sig ikke paa, men tog det overleverede.
Først da Aagesen og Goos optoge disse i mere realistisk Retning,
end det hidtil var sket, fik han Blikket op for deres Betydning, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
