Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gram, Hans, 1685-1748, Filolog og Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ud af Erfaringer, han selv i sin Ungdom har gjort, er højst sandsynligt.
Og da han allerede som ung Student viste den ham egne
Villighed til at meddele af sit selverhvervede Forraad, blev han
meget afholdt af sine medstuderende, medens de kyndigste af dem
betragtede ham som den, der snart vilde overstraale dem alle. En
af G.s Venner fra hine Dage var Chr. Falster, med hvem han
bevarede Forbindelsen Livet igjennem.
Allerede fra 1704, da G. havde taget Philosophicum, finde vi
ham deltagende i de akademiske Disputatser over filologiske Æmner;
og Saadanne Øvelser gave ham den første Anledning til at betræde
Forfatterbanen, hvorved han kom i Forbindelse med den berømte
hamborgske Filolog Joh. Alb. Fabricius, hvem han senere ydede
væsentlige litterære Tjenester. Tidlig blev han ogsaa kjendt med
Fr. Rostgaard, til hvem han siden var knyttet i 40 Aar, og med
den lærde Søren Lintrup, i hvis «Societas indagantium» han
indtraadte. Selv nævner han Biskop Jens Bircherod i Aalborg (d. 1708)
som den, der først gav ham Lyst til historiske Undersøgelser. 1705
tog G. den da brugelige Bakkalavrgrad, og Aaret efter blev han
Alumnus paa Elers’ Kollegium. Den Plads, han fik, var bestemt
for en Mathematiker; men skjønt det egentlig ikke var hans Fag,
og O. Rømer skal have ytret sig tvivlende, om han kunde udfylde
Pladsen, viste han dog snart ved nogle Afhandlinger vedrørende
Oldtidens Mathematik, at han ikke gjorde den ham viste Tillid til
Skamme. For øvrigt vare Theologi og Filologi hans Hovedstudier.
I hans Hjem næredes det Ønske, at han skulde blive Præst; men
skjønt intet vilde have været ham lettere end at tage theologisk
Attestats med Ære, underkastede han sig dog aldrig denne Prøve,
som ellers den Gang toges af de fleste studerende, selv om de just
ikke havde den gejstlige Stand for Øje. Derimod erhvervede han
1708 Magistergraden og ernærede sig nu i nogle Aar dels ved
Undervisning, dels som Korrektør i Assessor Lauerentzens
Bogtrykkeri, hvilken sidstnævnte Virksomhed han fortsatte ogsaa længe
efter, at han var kommen i Embede. I øvrigt studerede han videre
med den ham egne Utrættelighed og erhvervede det rige Fond af
Kundskaber i forskjellig Retning, der i Tiden gjorde ham til
«Danmarks lærdeste Mand».
I Pestens Tid 1711, da saa mange flygtede, forblev G. i Kjøbenhavn
og bestyrede paa Lauerentzens Vegne det kgl. privilegerede
Bogtrykkeri; og da Konrektoren ved Frue Skole var bortreven af
den frygtelige Epidemi, overdrog Biskop Worm G. det ledige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
